Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 97 Form, jo færre Hindringer, der stillede sig iveien for Nærings- stoffernes Optagelse. En ung Nugplante udvikler sig i en frugtbar Jordbund ofte til en Busk med 30 til 40 Straa, hvoraf hvert bærer et Ax, og den giver mere end tusinde Fold Kjerner; og denne Nugplante faaer sin mineralske Næring fra et Rumfang Jord, som, selv ved den mest udholdende Udvaskning med rent eller kulsyreholdigt Vand, ikke afgiver Hundrededelen af den Mængde Fosforsyre og Kvælstof og ikke Halvtredsindstyvendedelen as Kaliet og Kulsyren, som Planten har optaget fra Jorden. Hvor- ledes kan man under faadanne Forhold antage, at Vandet skulde have været tilstrækkeligt til, alene ved sin Oplosningsevne at gjore alle de Stoffer, som vi finde i Planten, skikkede til at optages af den. Men alle Planter, der ere opelsiede i Oplosninger af deres mineralske Næringsstoffer, kunne ogsaa langtfra sammenlignes med Planter, der voxe i frugtbar Jord, i Henseende til den producerede Plantemasse, selv om de voxe frodigt; deres hele Udviklingsproces er et Bevis paa, at Betingelserne for deres frodige Udvikling i Jorden ere af en ganske anden Art. Den hoieste samlede Vægt af Straa og Kjerne, som Stohmann opnaaede ved en Maisplante, der var opelsket i Vand, udgjorde 84 Gram, medens Vægten af en anden Mais- plante af det samme Fro, der samtidig var voxet i Jord, ud- gjorde 346 Gram. Ved Knops Forsag var Forholdet imellem Vægten af to Majsplanter, af hvilke den ene havde voxet i Vand, den anden i Jord, efter Udtorring, som 1 til 7. Det i Jorden strommende Vand indeholder Kogsalt, Kalk og Magnesia, de to sidste i Forbindelse dels nied Kulsyre, dels med Mineralsyrer; og man kan neppe tvivle om, at Planten optager disse Stoffer af Oplosningen. Det samme maa være Tilfældet med Kaliet, Ammoniakken og de oplofte fosforsure Salte. Men det Vand, som under naturlige Forhold strømmer 7