Agerbrugets Naturlove

96 Jordbunden. Det er en Kjendsgjerning at dette ikke kan lykkes; Mar- ken taber ikke ved Vandets Indflydelse nogen af Hovedbetingel- serne for sin Frugtbarhed i en saadan Mængde, at der derved i nogen kjendelig Grad gjores Skaar i de Planters frodige Væxt, som dyrkes paa den. J Aartusinder have alle Marker været ndsatte for Regn- vandets udvadskende Virkning, uden derfor at have ophort at være frugtbare for Planterne. I alle Lande og Egne paa Jorden, hvor Mennesket forste Gang trækker Furer med Plou- gen, finder han Madjorden eller de øverste Lag rigere og frugt- barere end Undergrunden. Jordbundens Frugtbarhed tager ikke af, fordi den frembringer Planter; forst da taber den sig efter- haanden, naar de Planter, der Have voxet paa Marken, blive tagne bort fra Jordbunden. Den Anskuelse at en Planten selv iboende Aarsag virker med til at gjore visse ndenfor staaende Næringsstoffer opløse- lige og flikkede til at optages, modsiges ikke derved, at man, som Knop, Sachs og Stohmann Have paavist, Har bragt mange Landplanter til at blomstre og bære Frø aldeles uden Jord i Vand, til hvilket man havde sat deres mineralske Næ- ringsmidler. Disse Forsøg, sone udbrede et smukt Lys over de enkelte Næringsstoffers fysiologiske Betydning (sce Tillæg E.), bevise kun, hvor vidunderligt Jordbunden er indrettet for Plan- ternes Fornødenheder, og hvilken stor Anvendelse der udfordres af menneskelig Skarpsindighed, Kundskaber og møjsommelig Omhu for, under Forhold, der afvige faameget fra de natur- lige, at erstatte visse Egenskaber ved Agerjorden, der sikkre Plantens sunde Udvikling. Hvis en saadan ydre Tilførsel af Næringsstoffer i oploft Tilstand virkelig stemmede med Plantens Natur og Røddernes Virksomhed, faa maatte man antage, at Planterne vilde trives desto yppigere i en saadan Oplosning, der var forsynet med alle Næringsstoffer i rigelig Mængde og i den mest bevægelige