Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 105 frodigt i en saaledes tilberedt Jordbund, som om Torden i alle sine Dele havde været mættet med Næringsstoffer. At den fattigere Jord gav et forholdsvis storre Udbytte, beviser derfor, at det kun er den Næringsstoffer indeholdende Overflade af de enkelte Jorddele, som er virksom, og at en Jord- bunds Evne til at give Afgrøde ikke staaer i Forhold til den Mængde Næringsstoffer, som den chemiske Analyse kan paavise i dem. Disse Kjendsgjerninger bevise endelig, at det ikke er- Vandet, som ved sin opløsende Virkning har tilført Planterød- derne de optagne Næringsstoffer. — Fra den med Nærings- stoffer mættede Jords Forhold ligeoverfor Vandet vide vi nøie, at den samme Mængde Vand, som har opløst en vis Mængde Ammoniak, Kali o. s. v. af en mættet Jord, ikke er istand til opløse halvt saa meget af en halvt mættet Jord (eller af en Jord, som man allerede har berøvet Halvdelen af det bundne Kali og Ammoniak), men at Jorden, i samme Forhold som den paa denne Maade er bleven fattigere paa Næringsstoffer, holder saameget fastere paa de tiloversblevne. I den halvtmættede Tørv ere Næringsstofferne langt fastere bundne end i den helt mættede, og i den fjerdedel mættede igjen langt fastere end i den halvtmættede. Selv om Vandet havde kunnet opløse ag tilføre Rødderne Halvt faa meget fra den halvtmættede Tarv som af den Helt- mættede og halvt saa meget af den fjerdedelmættede som af den halvtmættede, saa vilde Udbyttet dog i intet Tilfælde kunne være større end Forholdet imellem Næringsstofferne i Jord- bunden angav; det var i Virkeligheden langt større, og det var en Kjendsgjerning, at Rødderne optoge mere Næringsstof end Vandet i det gunstigste Tilfælde paa nogen Maade havde kun- net tilføre dem. Ved disse Forsøg er der første Gang ført et directe Be- vis for, at Planterne formaae at optage de nødvendige Nærings- stoffer af en Jordbund, som indeholder dem mekanisk bundne,