Agerbrugets Naturlove

106 Jordbunden. bet vil sige i en Tilstand, hvori de have tabt deres Opløselighed i Vand. Agerjordens og overhovedet al Culturjords hele For- hold viser, at de Næringsstoffer, som den indeholder, maae være tilstede i den samme Form; dog med den Forstjel, at Jord- delene her ikke blot erc Næringsstoffernes Bærere, men ogsaa deres Kilde. I en Jordbund, der beftaaer af Tørvesmuld, vil en efterfølgende Plante ikke udvikle sig ligesaa fuldkomment som den foregaaende, naar de forbrugte Næringsstoffer ikke igjen blive erstattede; en saadan Jord vil ikke blive frugtbar igjen, hvor længe man end lader den ligge brak. Gavnligheden af Jordens mekaniske Bearbeidelfe beroer paa den Lov, at de i den frugtbare Jord tilstedeværende Næ- ringsstoffer ikke flyttes af det igjennem Jordbunden sivende Vand, at Culturplanterne Heute deres Hovednæring fta de Jord- dele, som berøres af Rødderne, ud af en Opløsning, som danner sig umiddelbart omkring felve Roden, og endelig, at alle Næringsstoffer, som ere udenfor Røddernes umiddelbare Nærhed, vel ere skikkede til at virke, men paa Grund af Af- standen ikke kunne optages af Planten. Ingen Naturlov beftaaer isoleret, men alle ere de kun Led i en Række af Love, soni selv igjen ere underordnede en Høiere og høieste Lov. Agerjordens Evne til at opsamle og fastholde alle de Næ- ringsstoffer, som ere Betingelserne for Livet, ftaaer i den nøieste Forbindelse meb den Naturlov, at det organiske Liv kun udvikler sig i den yderfte mod Solen vendte Jordskorpe, af hvis Ruiner Agerjorden selv beftaaer. Planten har ikke, faaledes som Dyrene, særlige Redskaber, i hvilke Foden bliver opløst og tilberedt til at optages; denne Tilberedelse af Føden henlægger en anden Lov i selve den frugtbare Jord, som i denne Henseende overtager Dyrenes Maves og Indvoldes Virksomhed. Madjorden sønder- deler alle Kali- og Ammoniaksalte og de opløselige fosforsure Salte; Kaliet, Ammoniakken og Fosforsyren i Jorden overføres