Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 107 altid til ben famine Form, fra hvilke Salte be enb hidrøre; og alt itnber benne Virksomhed afgiver bcn plantefrembringenbe Jord til Gavn for Dyr og Mennesker et nmaabelig nbftrakt Renfelfesapparat for Vandet, idet den derover dette alle for Dyrenes Snnbheb skadelige Stoffer, alle Probneter af under- gaaebe Plante- og Dyrevegetationers Forraadnelfe. Det Sporgsmaal, hvormeget en Jord maa indeholde af de forskjellige Næringsstoffer, for at give lonnende Afgrober, er af stor Vigtighed; men en noiagtig Besvarelse er fordunben næb be storfte Vanskeligheder. Naar nemlig Madjordens Er- næringsevne er afhængig af ben Mængde af Næringsstofferne, fom den indeholder i mekanisk bunden Tilstand, faa er det ind- lysende, at ben chemiste Analyse ikke kan give nogen sikker Op- lysning, ba ben ikke kan skarpt adskille de chemist bundne Stoffer fra de mekanisk bundne. Sammenligning af forskjellige Jordarter, som ere lige givtige, viser, at deres chemiste Sammensætning kan være Hoist forskjellig, og at en Jordbund, som indeholder 80 til 90 Procent Sten og Sand, ofte giver bedre Udbytte end en anden, som kun indeholder 20 Procent. Man kan tænke sig det Tilfælde, at en i og for sig frugtbar Jord, efter at være blandet med sit Halve Rumfang Sand, giver lige faa stort eller endogfaa større Udbytte, uagtet ben nit i hver Del af sit Gjennemfnit inde- Holber '/3 minbre Næringsstoffer enb tibligere; bet ligger ba i, at Jnbblanbingen af Sanbet har forøget ben Næring afgivenbe Overflabe af be an bue Beftanbbele af Jorben, paa hvilken Hele Optagelsen af Næringsstoffer beroer. En Jorb, paa hvilken Rug kan trives, er ofte uskikket til Dyrkning af Hvebe, ftjonbt begge Planter hente be felvfamme Beftanbbele ub af Jorben. Det er klart, at bet at Hveben ikke kan trives i en faa- ban Jorb beroer berpaa, at hver Hvedeplante i fin Livstid ikke finder tilstrækkelig Næring til fin fulde Udvikling i den Om-