Agerbrugets Naturlove

108 Jordbunden. kreds, som kan naaes af dens Rodder, medens der derimod er nok til Rugplanten. Den chemiske Analyse viser nu, at en saadan Rugjord i det hele taget til en Dybde af 4 til 5 Tommer indeholder halvtredsindstyve, ja maafke hundrede Gange saameget af Hvede- plantens Næringsmidler, som der er nødvendigt til en Hel Hvedeafgrode, medens den dog trods dette Overmaal ikke giver nogen i landoeconomifk Forstand lønnende Høst. Sammenligner man de Mængder Fosforsyre og Kali, som en Middelhøjt af Hvede (4000 Pund Kjerne og 10000 Pund Straa) og en Rughøst (3200 Pund Kjerne og 7600 Pund Straa) tager af en Hektare Land, faa bliver Resultatet folgende: Jorden afgiver til Hveden til Rugen Fosforsyre .........50 til 52 Pund. 34 til 36 Pund. Kali .............104 - 70—80. Kiselsyre ........320 - 200—220. Forskjellen i det absolute Behov er altsaa meget ringe. Hvedeafgrøden fik kun 18 Pund Fosforsyre, omtrent 24 Pund Kali og 100 til 120 Pund Kiselsyre mere end Rugafgrøden. Før man kjendte den egentlige Grund, hvorpaa Agerjordens Ernæringsevne beroer, har man aldeles ikke kunnet forstaae, hvorledes en saa ubetydelig Forskjel af nogle faa Pund Fosfor- syre, Kiselsyre og Kali i de forskjellige Planters Behov kunde betinge en saa stor Forskjel i Markens Godhed; thi ligeoverfor den Mængde,' som Rugjorden vitterlig indeholder, er Hvede- plantens større Behov forsvindende lille. Dette Fænomen vilde virkelig være ubegribeligt, Hvis Halmplanternes Næringsstoffer besad en kjendelig Bevægelighed: thi i saa Fald kunde der ikke paa et givet Sted finde nogen virkelig Mangel Sted; enhver Regn vilde ogsaa forsyne de magrere Steder med Næring, hvis overhovedet det ringe Over-