Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 109 skud, som Hveden behover mere end Rugen kunde udbredes ved Vandets Hjælp. Skjondt der altsaa i en ringe Afstand fra Hvederodderne (paa en Jord, der er stikket til Dyrkning af Rug men ikke af Hvede) findes en stor Mængde Fosforsyre og Kali, og i Jorden imellem to Rugplanter ofte halvtredsindstyve Gange saa meget deraf, som Hvedeplautens storre Behov ud- gjor, saa er det dog en Kjendsgjerning, at denne Næring ikke kan naae hen til Hvedens Rodder. Tager man derimod i Betragtning, at Plantenærings- stofferne i Jorden ikke kunne flytte sig, saa er det let forklarligt, at Hvedeplanten ikke kan trives paa Rngjorden. Naar en Hektare Land (1 Million Kvadratdecimeter) til en Middelafgrode af Nug leverer 34 Pund Fosforsyre, 78 Pund Kali og 204 Pund Kiselsyre, saa faae de paa en Kvadratdeci- meter voxeude Rugplanter fra Jorden 0,034 Ort Fosforsyre, 0,078 Ort Kali og 0,204 Ort Kiselsyre. Men fra den samme Flade god Hvedejord faae Hvede- planterne 0,052 Ort Fosforsyre, 0,104 Ort Kali og 0,320 Ort Kiselsyre. Rug- og Hvederoddernes Næring optagende Over- flade er ikke i Beroring med alle de under Kvadratdecimeteren liggende Jorddele, der indeholde Næring, men kun med et ringe Rumfang af Jordmassen, og det er en Selvfolge, at alle de Jorddele, som tilfældig ikke komme i Beroring med Plante- rodderne, maa indeholde lige saa mange Næringsstoffer som de andre, naar Sæden stal kunne trives overalt. Naar vi med nogen Sikkerhed kunde udfinde Storrelsen as den Næring optagende Rodoverflade, saa vilde derved ogsaa det Rumfang Jord være givet, hvorfra den har draget sin Næ- ring. Hver Rodflade er nemlig omgivet af en Jordcylinder, hvis indre mod Roden vendte Flade er ligesom boret af den nedtrængende Rodspids eller af de forneden udvoxende Cellers Overflader. Men Rodtrevlernes Gjennemsnit og Længde er