Agerbrugets Naturlove

SST «Wf -ål- ^M^E" .*. ^Mï Å iHL .!'.aaasassssanasa======^=»j«gg^^SW 110 Jordbunden. ikke bekjendt ved nogen Plante, og vi maae derfor indskrænke os til et omtrentligt Skjon. Antager man, at de 0,034 Ort Fosforsyre, be 0,078 Ort Kali og de 0,204 Ort Kiselsyre ere optagne af en Jordmasse, hvis vandrette Gjennemsnit er Vioo Kvadratdecimeter, faa inde- holder Rugmarken under Hver Kvadratdecimeter 3,4 Ort Fos- forsyre, 7,8 Ort Kali og 20,4 Ort Kiselsyre, hvilket er Hundrede Gange saa meget som en Middelafgrode af Rug behøver. Og da Hvedeplanten for at trives lige saa godt som Rugen, maa optage 1 Vs Gang saameget Fosforsyre og Kiselsyre og 1,4 Gange saa meget Kali, saa vil man kunne slutte sig til, at naar cu Hektare Land for at give en middel Rughost indeholder: 3400 Pund Fosforsyre, 7500 Pund Kali og 20400 Pund Kiselsyre, saa maa en frugtbar Hvedejord indeholde: 5120 Pund Fosforsyre, 10400 Pund Kali og 30600 Pund Kiselsyre. Naar en Kubikdecimeter Agerjord i Gjennemsnit veier 2400 Ort, og man antager, at Storstedelen af Hvederodderne ikke trænge mere end 2,5 Decimeter (10 Tommer) ned, saa maatte de ovenfor omtalte 3,4 Ort Fosforsyre, 7,8 Ort Kali og 20,4 Ort Kiselsyre forefindes i en saadan Form at de kunde optages i 2'/2 Kubikdecimeter Jord eller 6000 Ort (6 Pund). Dette giver 0,056 Procent Fosforsyre, 0,130 Procent Kali og 0,34 Procent Kiselsyre*). Førend vi drage Slutninger af disse Tal maae vi erindre, at de indeholde nogle hypothetiske Elementer, som ikke tor tabes af Sigte. Med Hensyn til de Tal, som angive Mængden af *) Her og i ben folgende Slutningsrekke er der anbenbart indløbet den Feil, nt der er tillagt Hvedejorden det Forhold imellem Narings- stofsernes Mcengde, som tilkommer Rugjorden. Imidlertid har Over- setteren ikke sundet det rigtigt at foretage nogen Forandring i saa Henseende. Derimod ere flere Regnefeil rettede. O. A.