Agerbrugets Naturlove

112 Jordbunden. Hvis disse Mængder af Næringsstoffer fandtes i de nævnte Jordsorter i en saadan Form, at de kunde optages af Plan- terne, saa vilde Fosforsyremængden i Jorden fra Weihenstephan udgjore næsten 400 Gange saameget, Kalimængden 190 Gange saameget og Kiselsyremængden over 170*) Gange saameget som en Hvedeafgrode behover. I Jorden fra Bogenhausen vilde Fosforsyre- og Kiselsyremængden være dobbelt saa stor som Hypothesen forudsatte, Kalimængden omtrent to Trediedele deraf. Andre Chemikeres Analyser af lignende Jordsorter vise, at bet her antagne Skjon over hvad en god Hvede- eller Rug- jord maa indeholde af Næringsstoffer, snarere falder under end over hvad de virkelig indeholde; og Agerbrugets Fremtid vilde virkelig være meget mork, hvis Jorden ikke havde en langt storre Rigdom af Næringsstoffer end her hypothetisk er antaget. Det kunde maaske her være det rette Sted til at fremhæve Forstjellen imellem en Marks Frugtbarhed og dens Evne til at give Afgrode. Efter Niigelis og Zöllers tidligere be- skrevne Forsøg kail man ved at mætte Tørvesmuld med de nødvendige Næringsstoffer omdanne det til en yderst frugtbar Jord for Bønner. Sammenligningen mellem Askebestanddelene i den høstede Habu og Bønnerne tilsammen og den Mængde man havde sat til Tørvesmuldet viser, at 12 til 14 Gange saameget som Smuldet selv indeholdt var tilstrækkeligt til at opnaae en meget rig Bønnehøst. Men den porøse, selv i sine mindste Dele mættede Tørv begunstigede en ganske øverordent- lig Rodudvikling, og intet kan være vissere, end at dens Evne til at give Afgrøde vilde være meget lidt vedholdende, og at den ved en meget kort Række af Afgrøder meget snart og for stedse vilde miste sin Frugtbarhed. *) Forfatteren har urigtig 190.