Agerbrugets Naturlove

Jordbunden. 113 Det er en uundgaaelig Betingelse sor stadig rige Afgrø- der, at vore Kornmarker indeholde en meget stor Mængde Næringsstofser, medens det derimod ikke er nødvendigt til een god Høst. Ved en god Rugjord forstaaer man en Jord, som kan give en middel Rughost, men ikke nogen middel Hvedehøst. Grunden til at Hvedeplanten ikke trives lige saa godt paa Rugjorden som Rügplanten, nagtet den skal hente de selvsamme Stoffer ud af Jorden, ligger ifølge det foregaaende deri, at den i den samme Tid behøver mere af disse Næringsstoffer end Rugen, nien ikke kan faae dette Overskud. En god Hvedejord, som giver en middel Hvedehøst, er altsaa derved forskjellig fra en god Rugjord, som giver en middel Rughøst, at den i alle sine Dele indeholder flere Næringsstoffer netop i samme For- hold som Hvedeafgrøden behøver og tager mere end Rugafgrøden. En god Rugjord, som er istand til at afgive 1 Procent af de Næringsstoffer, som den indeholder, til en middel Rug- afgrøde, og virkelig afgiver dem, vilde nødvendig give eu middel Hvedeafgrøde, naar blot de paa den voxende Hvedeplanter kunde tilegne sig 1V2 Procent as dens Næringsstoffer. Det er en Kjendsgjerning, at dette ikke sker. Heraf følger da ligefrem, at Hvedens indsugende Rodoverflade ikke kan være 1% Gang saa stor som Rngens; thi var dette Tilfældet, saa vilde Hvedens Rødder komme i Berøring med l'/2 Gang saamange Jorddele, der afgav Næring til dem, med andre Ord, Rugjorden maatte kunne give en middel Hvedeafgrøde, hvilket den factisk ikke kan. En Sammenligning imellem Udbyttet af Kjerne og Straa fra en Rugjord, som samtidig dyrkes halvt med Rug og halvt med Hvede, vilde derefter kunne føre til en Dom over Forhol- det imellem Hvedens og Rugens Rodoverflader. Naar Hvede- afgrøden optager lige saa megen Fosforsyre og Kali af hver Hek- tare af en saadan Marks ene Halvdel, som Rugafgrøden optager af hver Hektare af ben anden Halvdel (34 Pund Fosforsyre og 8