Agerbrugets Naturlove

114 Jordbunden. 78 Pund Kali), saa cre Hvedeplantens og Rugplantens Rødder i Beroring med lige megen Næring afgivende Jord, og Jorden i Berøring med lige store Næring optagende Rodoverflader. Indeholder Hvedeafgrøden mere eller mindre Fosforsyre, Kali og Kiselsyre, saa maa man derfra slutte til en stærkere eller sva- gere Forgrening af Rodderne. Forsøg af denne Slags med Rug, Hvede, Byg og Havre fortjente at gjores, om de end ikke have nogen praktisk Interesse for Landmanden, men kun fy- siologisk Betydning, og tilsidst kun vilde fore til temmelig usikkre Resultater. Plantens Evne til at optage Næringen og den Tid, den bruger dertil, medfører en Forskjel, som dog derved i ethvert Tilfælde bliver Gjenftand for Iagttagelse. Af to Planter, som give samme Afgrøde, men af hvilke den ene blomstrer og modnes tidligere end den anden, maa den, som har den korteste Vegetationstid, under Forudsætning af, at Rodoverfladerne ere lige store, forefinde noget mere Næring paa alle de Punkter, hvorfra den kan hente den, naar den skal kunne optage lige saa meget som den anden, der har længere Tid til sin Udvikling. De eneste Hypotheser ved Bestemmelsen af de ovenstaaende Tal ere altsaa: at Rug- og Hvedeplanternes indsugende Rodover- flader ere lige ftore, og — at Rugjorden netop afgiver 1 Pro- cent af de Næringsstoffer, den indeholder, og hverken mere eller mindre. En faadan Jord existerer vistnok ikke i Virkeligheden; men hvis vi med en flig Jord for os stillede det Spørgsmaal, hvor ftor en Mængde Næringsstoffer vi maatte sætte til den, for at forvandle den til Hvedejord med varig Frugtbarhed, saa er Svaretikke hypothetisk, men fuldkommen paalideligt og rigtigt. Naar Fosforsyre. Kali. Kiselsyre. Hvedejorden indeholder . . . 5120 Pd. 10400 Pd. 30600 Pd. og Rugjorden ...............3400 ,, 7800 „ 20400 „ saa er Hvedejordens Overskud 1720 Pd. 2600 Pd. 10200 Pd.