Agerbrugets Naturlove

118 Jordbunden. at de udbredes, og at visse Mængder af hidtil uvirksomme Næringsstoffer sættes i Virksomhed. For ved Forøgelsen af den til Kjernens Dannelse nød- vendige Fosforsyre at bringe en Hvedemark, som giver en Middel- afgrøde af 6 Fold, til at give 2 mere, maatte man forøge den hele Snu: af Markens til Kjernedannelfen tjenende Fos- forsyre :ned en Tredjedel. Af den hele Mængde, som man tilfører Marken, kommer nemlig stedse kun en lille Brokdel iBerø- ring med Planterødderne, og for at disse skulle kunne optage en Trediedel mere, er det uundgaaeligt nødvendigt helt igjennem at forøge Fosforsyremængden med en Trediedel. Denne Be- tragtning forklarer den praktiske Erfaring, at man, for ved Hjælp af et Gjødningsmiddel at frembringe en kjendelig Virk- ning paa Afgrøderne, maa tilføre en Mængde deraf, som aldeles ikke kan sammenlignes med Tilvæxten i Afgrøden. Fremfor alt virker Tilførselen af et Gjødningsmiddel paa en Mark, naar der derved tilvejebringes et rigtigere Forhold imellem de i Jorden tilstedeværende Næringsstoffer, fordi Ud- byttet er afhængigt af dette Forhold. Man vil uden nogen særlig Udvikling kunne indse, at en ensidig Forøgelse af Kali- mængden i en Hvedemark med det halve eller det dobbelte ikke vil kunne udøve den ringefte Indflydelse paa Afgrøden, naar Jorden iforveien indeholder nøjagtig faa meget Fosforsyre og Kali, at den kan afgive den fornødne Mængde af begge Stoffer til en fuld Hvedeafgrøde, altfaa to Vægtdele Kali for hver Vægtdel Fosforsyre. Hvedeplanten behøver til sin fuldkomne Udvikling et bestemt Forhold af begge Stoffer, og enhver For- øgelse af et enkelt af dem nd over dette Forhold gjor ikke det andet niere virksomt, fordi det enkelte i og for sig ikke udøver nogen Virkning. En Forøgelse af Fosforsyremængden alene har ligesaa lidt Indflydelse paa Afgrøden som Forøgelsen af Kalimængden alene; og den samme Lov gjælder lige saa fuldt for ethvert andet