Agerbrugets Naturlove

124 Jordbundens Forhold til Plantmaringsstofferne i Gjodningen. Gjodning eller nied samme Gjodning ftørre Afgrøder end den anden. Alle disse Forhold maa man tage i Betænkning, nnor man vil bedømme et Gjødemiddels Værdi; men da Viden- skaben ikke er i Besiddelse as nogen Maalestok, hvorefter man kan vurdere den mekaniske Bearbejdnings Indflydelse, kan man paa dette Sted ikke tage noget Hensyn til den, men vi maae holde os til det, som kan maales og sammenlignes paa en videnskabelig Maade. Af to Marker, som ere ens rige paa Næringsstoffer, bliver den ene hyppigt langt tidligere end den anden sat istand til at levere en Række af lønnende Afgrøder af Kornsorter eller andre Planter, hvilket bevirkes enten ved mekanisk Bear- beidning alene eller ved tillige at nnberftøtte denne ved Gjodning. Paa let Sandjord virker enhver Slags Gjodning hurtigere' og kjeudeligere end paa Lerjord. Sandjorden er som man siger taknemmeligere at gjode end anden Jord, og i de Af- groder, den frembringer, tilbagegiver den i et stærkere Forhold end anden Jord, hvad ben mobtager. De kvælstofholdige Gjodemidler, saasom Uld, Hornspaaner, Borster og Blod, hvorom vi med Bished vibe, at de virke ved Ammoniakbannelse, udøve i et stort Antal Tilfælde en langt gunstigere Indflydelse paa mange Afgrøder, end Ammoniakken selv; i andre Tilfælde virker Benmel bedre paa de paafolgenbe Afgrøder end fur fos- forsur Kalk, og Afle bedre, end om man havde gjodet Marken med samme Mængbe Kali, som ben, ber indeholbes i Asken. Alle bisse Fænomener hænge noie sammen med den Egen- skab hos Agerjorden, at ben sormaaer at ubbrage Fossorsyre, Ammoniak, Kali og Kiselsyre as beres Oplosninger eller at absorbere dem. Gjenoprettelsen af en udpint Marks Frugt- barhed alene ved den mekaniske Bearbejdning eller Brakning uden Anvendelse af Gjodning forudsætter nødvendigvis, at der paa visse Steder af Marken befinder sig Overskud af Nærings-