Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold til Plantenceringsstofferne i Gjsdningen. 125 stoffer, som ved Bearbejdningen udbredes rundt om til andre Steder i Jorden, hvor der er Mangel paa dem. Til en faadan Fordeling udfordres en vis Tid. Over- skuddet af Næringsmidler maa forst oploses, forat kunne be- væge sig hen til de Steder, som ved en foregaaende Afgrode Have sat af paa Næringsstoffer. Jo nærmere de Steder, Hvor der findes Overskud, ligge ved hverandre, jo kortere den Afstand er, som Næringsstofferne have at tilbagelægge, og jo mindre Absorptionsevne de mellemliggende Jorddele have i Henseende til disse Næringsstoffer, desto hurtigere vil Jordbundens Frugt- barhed eller Evne til at frembringe Afgrode blive gjenoprettet. Enhver Agerjord besidder for Kali og de øvrige nævnte Stoffer en bestemt Absorptionsevne, som lader sig udtrykke ved det Antal Milligram som 1 Cubikdecimeter = 1000 Cubik- centimeter Jord absorberer. Saaledes absorberede t. Ex.: 1 Cubikdecim. as en Kalkjord fra Cuba .... 1360 Mlgr. Kali. 1 — - - Bogenhaufer Lerjord . . . 2260 - 1 — - Jord fra Weihenstephan . 2601 - 1 — - - Jord fra Ungarn ....3377 - 1 — - Havejord fra München. . 2344 - Disse Forskjelligheder i Absorptionsevnen ere, som man vil bemærke, meget betydelige. Et Rumfang Jord fra Weihen- stephan absorberer næsten dobbelt saamegen Kali som et lige- saastort Rumfang Jord fra Havannah; ben undersøgte ungarske Jord atter næsten 2| Gang saa meget. Disse Tal lære os, at en vis Mængde Kali, lad os sige 2600 Millgr., udbreder sig over et Rum as 1 Cubikdecimeter Jord, naar den fores paa Weihenstephaner-Jorden. Hvis vi vandede et Stykke Jord af 1 Kvadratdecimeters Størrelse med en Opløsning af den angivne Kalimængde, vilde Kaliet trænge 1 Decimeter ned i Jorden, men ikke dybere. Enhver Cubik- centimeter vilde optage 26. Millgr., men de underliggende