Agerbrugets Naturlove

126 Jordbundens Forhold til PlautenMingsstofferne i Gjodningm. Jordlag vilde ikke erholde noget Kali eller i al Fald ikke i nogen kjendelig Mængde. Havde vi gydt den samme Opløsning paa en lige saa stor Flade Jord fra Ungarn eller Havannah, vilde det gjeunem- sivende Kali have naaet til en Dybde henholdsvis af 7 og 19 Centimetre. Kaliets Evne til at udbrede sig i ct Jordsmon staaer i omvendt Forhold til Jordbundens Absorptionsevne; den Halve Absorptionsevne svarer til den dobbelte Udbredningsevne. Paa lignende Maade vil Kaliet i Braktiden sordele sig i en Mark. Hvor Kaliet bliver frit, ved at Kiselforbindelserne forvittre, ud- breder det sig til alle Sider fra det Punkt, hvor det udskilles, og jo mindre Jordens Evne er til at absorbere det, desto større er ogsaa det Rumfang Jord, hvori det udbreder sig. Agerjordens Evne til at absorbere Kiselsyre er lige saa forskjellig som for Kaliet. Af en Opløsning af kiselsurt Kali absorberede de ester- nævnte Jordsorter: Skovjord, Jord fra Ungarn, Havejord I, Bogeuhauser Jord, 15 2644 2425 2007 Havejord II 1085 Mllgr. Kiselsyre. Man finder heraf følgende Forholdstal for Kiselsyrens Udbredningsevne i disse Jordarter: Jord fra Ungarn, Havejord I, Bogenhauser Jord, Havejord II, 1.0 1.09 1.31 2.43 Skovjord 176. Den samme Mængde Kiselsyre som vilde mætte 1000 Dele Jord fra Ungarn, vilde ligeledes kunne forsyne 1310 Dele Bogeuhauser Lerjord, 2430 Dele Havejord II og 17600 Deel Skovjord med et Maximum af Kiselsyre.