Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordbundens Forhold til Plantkunringsstosferne i Gjodningen. 129
Indvirkning paa Kiselsyreforbindelserne frigjor Kiselsyre, maa
begunstige Kiselsyrens Udbredning, fordi de organiske Bestand-
dele ingen Kiselsyre absorbere og altsaa, naar de blandes i
Jorden, maae formindske dennes Absorptionsevne. Den ovenfor
anforte Skovjord absorberer kun overordentlig smaa Mængder
Kiselsyre af deus alkaliske Oplosninger, og man forstaaer, at
den ved at blandes med den ungarske Agerjord vilde bevirke,
at den ved Forvittringen friblevne Kiselsyre vilde udbrede sig i
et større Rumfang Jord.
Jordbundens Evne til at absorbere Kiselsyre aftager for-
ovrigt ikke ved al Slags Jord i samme Forhold, som de for-
brændelige Bestanddele i den tiltage. Saaledes indeholder den
ovenfor omtalte ungarske Jord en ftørre Mængde forbrændelige
Bestanddele (9.8 Pet.) end Bogenhauser Lerjorden (8.7 Pct.),
og desuagtet er dens Evne til at absorbere Kiselsyre ikke mindre,
men tvertimod større end den Bogenhausiste Lerjords. Det
fremgaaer heraf, at ogsaa andre Forhold Have Indflydelse paa
Jordens Absorptionsevne og dermed paa Kiselsyrens Udbrednings-
evne. Naar en Jordbund allerede as sig selv er rig paa
Kiselsyrehydrat, vil den i hvert Fald absorbere mindre Kisel-
syre end en anden, der er fattigere paa Kiselsyre, selv om
denne indeholder langt flere organiske Bestanddele.
Absorptionstallene for to Slags Agerjord afgive^ intet
Støttepunkt for Bedømmelsen af Jordens Godhed eller af
dens Rigdom paa Næringsstoffer, men de sige os kun, at
Planternes Næringsstoffer i den ene Slags Jord udbrede sig
i en videre Omkreds end i den anden, at den ene Slags
Jordbund gjor en større Modstand mod deres videre Frem-
trængen end den anden. Idet Landmanden lærer Styrken af
denne Modstand at kjende, bringer han i Erfaring, om den
udøver en skadelig eller gavnlig Indflydelse paa Dyrkningen af
Hans Marker, og han ledes til at forstaae hvilke Midler Han
9