Agerbrugets Naturlove

130 Jordbundens Forhold til Plantenceringsstofsernei Gjsdningen. stal anvende, for at svække den skadelige og forøge den gavnlige Modstand. Naar man sammenligner en frugtbar Sandjord med en ligesaa frugtbar lermuldet — eller mergelrig — Jord i Hen- seende til dens Rigdom paa Næringsstoffer, fna opdager man med Forbaufelse, at den forske leverer lige saa rigelige Afgrøder fom den sidste med Halvdelen eller maaskee endog med Fjerde- delen af de Næringsstoffer, som den lermuldede Jord inde- holder. For rigtigt at forstaae dette Forhold maa man erindre, at det for en Plantes Ernæring kommer mindre an paa Mængden af Næringen end paa den Form, hvorunder den forekommer i Jorbunden; saaledes frembyder t. Ex. et Lod Kul i Form as Benkul en ligesaa stor virkende Overflade som et Pund Kul i Form af Trækul. Naar den mindre Mængde Næringsstof, som Sandjorden indeholder, frembyder en ligesaa ftor, til Optagelse skikket Overflade, som den ftørre Mængde, der indeholdes i Lermulden, saa maa Planterne trives ligesaa godt paa den første som paa den anden. Naar et vift Cubikmaal frugtbar Lermuld blandes med 9 Gange saa meget Sand, saaledes at enhver Partikel Sand er omgivet med Lerpartikler, ville ligesaa mange Nodtrevler og Lerdele kunne komme i Berøring med hinanden i den saa- ledes blandede Jord som i det samme Rumfang af den ublandede, og naar enhver lille Del Ler formaaer at afgive lige- megen Næring, vil en Plante modtage ligesaa meget af den blandede Jord font af den ublandede, hvorvel denne i det Hele taget er ti Gange faa rig paa Næringsstoffer (fee Tillæg D). Enhver frugtbar Sandjord beftaaer af Blandinger af Sand med mer eller mindre Ler, og da Sand har en meget ringe Evne til at absorbere Kali og de øvrige Plantenærings- ftoffer, saa ville de paaforte Gjodningsbestanddele, efteråt have opløft sig, udbrede sig hurtigere og trænge dybere ned i Sand- jorden end i anden Jord; den giver ogsaa forholdsvis mere