Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold til Plontmaringsstofferne i Gjodningen. 133 vis Mængde mættet Jord, og Markens mekaniske Bearbejdning Har derfor det vigtige Oiemed, at blande de med et Næringsstof mættede Jorddele med andre, som ved en foregaaende Cultur erc blevne fattigere paa Næringsstoffer. Middelafgroden af en Hectare Hvede (2000 Kilogr. Korn og 5000 Kilogr. Halm) indeholder 52 Millioner Milligr. Kali, 26 Millioner Milligr. Fosforsyre og endvidere 54 Mill. Milligr. Kvælstof. Antager man, at Kvælstoffet leveres af Jordbunden, saa optage de paa en Kvadratmeter voxende Hvede- planter en Titusindedel af Kaliet, Fosforsyren og Kvælstoffet eller tilsammen 13200 Milligr. Regner man 100 Planter paa Kvadratmetren, saa optager enhver af dem 132 Milligr. af disse Bestanddele fra Jorden, eller 54 Milligr. Kvælstof = 65 Milligr. .Ammoniak, 52 Milligr. Kali, 26 Milligr. Fosforsyre. Enhver Cubikcentimeter Bogenhanser Lerjord absorberer indtil Mætningstilstanden 2.6 Milligr. Ammoniak, 2.3 Milligr. Kali og 0.5 Milligr. Fosforsyre, og man vilde altsaa ved at fore 25 Cubikcentimetre af den mættede Jord og 25 Milligr. fosforsur Kalk paa hver Kvadratdecimeter af Marken atter i tilstrækkelig Mængde kunne erstatte de nævnte Næringsstoffer, som Hvedeplanten har berovet Jordbunden. Fordelt over et Areal af en Kvadratdecimeter og til en Dybde af 2 Decimetre udgjore de 25 Centimetre â af Jordmassen. De tidligere beskrevne Forsog, som Naegeli og Zoller have anstillet, afgive et godt Exempel paa en saadan Gjodning. Gjodningen bestod af Torv, som delvis var blevet mættet med Næringsstoffer, og som, esterai være blandet med 3 Dele næsten fuldstændig ufrugtbar Torv, daunede en Jord af samme Frugt- barhed som god Havejord. En saadan Tilforsel af Jord, som er blevet mættet med Næringsstoffer, finder i Reglen ikke Sted, men Gjodningen selv foregaaer nøiagtigt paa den antagne Maade. Man farer