Agerbrugets Naturlove

134 Jordbundens Forhold til Plantennringsstofferne i Gjodningen. de flydende eller faste Gjodningsstoffer ud paa Marken, og de i dem indeholdte Næringsstoffer forbinde sig strax, hvis de cre i oploft Tilstand, eller lidt ester lidt, hvis de behove en vis Tid til at gaae over i oploft Tilstand, med de Jorddele, hvormed de komme i Berøring og mætte dem, og det er egentlig denne med Gjodningsstoffer mættede Jord, hvormed Landmanden gjoder, d. v. s. Hvormed Han erstatter de udtrukne Næringsstoffer. Erfaringen har lært Landmanden, hvilke Dele af Jord- bunden, det er nyttigst for ham eller snarere for hans Planter at berige med Næringsstoffer, og det er mærkværdigt, Hvor godt han har udfunder den til hver enkelt Culturplantes Natur, til Jordbundens og Planternes Udviklingsperiode mest passende Gjodning og niest hensigtsmæssige Fremgangsmaade ved at nedploie den nier eller mindre dybt eller ved simpelthen at stro den paa Overfladen. (Journ. of the Royal Agric. Soc. of England T. 21, p. 330). De af Landmanden i denne Henseende opnaaede Resul- tater vilde endnu blive ftørre, hvis Næringsstofferne i det for- trinsvis anvendte Gjodemiddel — der sigtes hermed tit Staldgjodningen — vare mere ensformigt fordelte og udbredte, da dette atter vilde tilstede en mere jevn Fordeling af dem i Jorden. Staldgjodningen er en meget uensformig Blanding af raadnende Halm og Plantelevninger med faste Dyreexcrementer, hvilke sidste i det Hele ndgjore den mindste Deel af Massen. Den er gjenuemtrængt med Vædsker, som indeholde Kali og Ammoniak i Opløsning. Udtager man paa hundrede Steder af en Mødding hundrede Prøver til ligesaa mange Analyser, giver hver et andet Forhold af Næringsstoffer, og det er klart, at ved Anvendelse af Staldgjødning vil neppe eet Sted af Jorden modtage den samme Mængde Næringsstoffer soin et andet.