Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold til Planten-rnugsstoffernei Gjodningen. 135 Den Plads, paa hvilken en Mødding har ligget paa en Mark i Regnveir, kjendes under hele Vegetationsperioden og ofte endog i det paafølgende Aar ved en Yppigere Plantevæxt, navnlig for de langstraaede Planters Vedkommende, uden at de derpaa voxende Planter dog altid give et synderligt større Udbytte af Kjerne. Naar den Kali og Ammoniak, som dette ene Sted modtog mere, end Planten behøvede til Kjernedan- nelsen, var blevet mere udbredt og derved mere tilgængeligt for de øvrige Planter paa Marken, vilde de have bidraget til at forhøie Kornudbyttet af den, hvorimod Ophobningen af Overskuddet paa et enkelt Sted kun tjente til at forøge Halm- dannelsen. Den ulige Fordeling af Staldgjødningens andre Bestanddele paa Marken medfører en lignende Ulighed i Ud- viklingen af Halmplanternes Dele. Paa en ideal Mark, i hvilken Næringsstofferne vare fuldkommen jevnt udbredte og tilgjængelige for Nødderne, skulde, naar alle andre Betingelser forøvrigt vare lige, alle derpaa voxende Halmplanter have ens Høide, og hvert Ax levere samme Antal og samme Vægt Kjerner. I den korte, forraadnede Staldgjodning ere Nærings- stofferne langt mere ensformigt fordelte end i den friske med Halm stærkt blandede Gjødning, og Landmanden opnaaer en endnu ensformigere Fordeling, naar han opsætter Gjodningen lagvis med Jord, og lader den saaledes blandet forraadne til den saakaldte Compost. DaStaldgjodning, ligesom alleandre Gjodemidler, kun virker ved de Jorddele, som have mættet sig med de i den indeholdte Næringsstoffer, saa er det under visse Omstændigheder fordelagtigt for Land- manden at tilberede en faadan mættet Jord ved Hjælp af Gjod- ningen, og at gjode med den; dette kan naturligvis gjøres paa selve Marken. Antager man, at en Cubikmeter Staldgjodning (= 500 Kilogr. eller 1000 Pund) ester Völkers værdifulde Undersøgelser indeholder 660 Pund Vand, 6 Pund Kali og