Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold til Planteneeringsstosferne i Modningen. 151 omhandle deir sandsynlige Aarsag til Kloverens Feilslagning, turde det være rigtigt at beskrive Resultaterne af nogle Forsøg, som bleve anstillede i Rothamsteds Kjøkkenhave. Jorden i samme var holdt i sædvanlig Havecultur og var maaskee Holdt savledes i to til tre Aarhundreder. Tidligt paa Aaret 1854 blev kAu Aere besaaet med Rødkløver og fra dette Tidspunkt indtil^ Aaret 1859 blev der uden ny Besaaning vundet 14 Slæt Kløverfrø. J Aaret 1856 blev Stykket delt i tre Dele, een Del af det gjodet med Gibs og en anden med Alkalier og fosforsure Salte." „Det hele Udbytte af den paa denne Havejord i sex Aar hostede friske Kløver beløb sig til 126 Toils (2520 Centner), hvilket svarer til 26z Tons Kløverhø (530 Centner). Det ved Gibsen crholdte større Udbytte beløb sig i 4 Aar til 15z Tons, ved de anvendte Kali og fosforsure Salte til 28 ^ Tons frisk Klover." „Det er værdt at lægge Mærke til," sige de videre, „at vi i de samme Aar, hvori disse Høie Kløverafgrøder vare blcvne vundne, ikke vare istand til et Par hundrede Alen derfra at vinde en middelmaadig Kløverafgrøde paa vor Agerjord." Ja vistnok er dette i Høieste Grad værd at lægge Mærke til; paa Agerjorden blev Jorden forgiftet ved Kløverplantens Vegetation, saa at den ikke niere kunde bære Kløver, men paa famine Tid og under de famme Veirforhold frembragte deir samme Kløverplante ingen Gift i den rige Havejord. Om en sammenlignende Undersøgelse inellein Have- og Markjordbunden har der naturligvis ikke været Tale, da det, soin allerede bemærket, ikke var de to Agriculturchemikere om en Grund, men om et Gjodningsmiddel at gjore. Men hvorvel de ikke Have fundet det allermindste Factum, som kunde tjene til Udgangspunkt for en Forklaring af det Overraskende i Kløverplantens Forhold paa de to forskjellige Jordsmon, saa