Agerbrugets Naturlove

152 Jordbundens Forhold til Plantenceringsstofferne i Gjodningen. forhindrer det dem dog ikke fra at fremkomme med folgende sindrige Forklaring: „Imellem Planterne," oplyse de, „gives der visse Arter, som i Henseende til Næringens Beskaffenhed forholde sig paa en egen Maade; nogle, hvortil Kornplanterne hore, leve for- nemmelig af uorganiske Stoffer, andre udfordre for at trives frodigt en Tilforsel af sammensatte organiske Forbindelser, til disse sidste synes det, at Leguminoserne, faasom Kloveren, maae henregnes." Stottende sig til den Kjendsgjerning, at de ikke ^Have fandet nogen Forklaring, og at de maatte have fundet den, hvis den havde været til at udfinde, opmuntre de os til at troe, at der blandt de hoiere Planter gives visse Arter, soin forholde sig til de andre paa en Maade ligesom kjodædende Dyr til græsædende. Ligesom de forste leve af mere sammen- satte, organiske Forbindelser, soin de planteædende tilberede i deres Legeme, faaledes ogsaa Kloverplauten; den repræsenterer paa en vis Maade ligesom Svampene Carnivorerne mellem Planterne. Det er vel ikke Umagen værd at tage nogen Notits af denne Forklaring, men det turde dog være nyttigt at fremsætte det Sporgsmaal, om D'Hrr. Lames og Gilbert, selv om de ikke havde taget Hensyn til Jordens Absorptionsevne, havde udtomt alle Midler, som overhovedet havde kunnet komme til Anvendelse, for at gjore den klovertrætte Mark igjen skikket til at bære Klover, og om de havde benyttet den faaledes, at det kunde berettige dem til at udtale, at naar et Jordsmon er klovertræt, kan man hverken forlade sig paa kunstige eller naturlige Gjodemidler til at sikkre sig en Afgrode? Man kunde faaledes sporge oin, hvorfor D'Hrr. Lames og Gilbert ikke forføgte istedetfor fur fosforsur Kalk at an- vende Benmel, hvis Virkning naaer langt dybere end den sure fosforsure Kalks, og hvorfor de kun benyttede sig af svovlsurt