Agerbrugets Naturlove

156 Staldgjedningen. Næringsstoffer, som en fuldkommen Hvedeafgrode behover, frem- byder det forste, naar Jorden er eus behandlet og Nærings- stofferne lige godt blandede i den, V flere Næringsstoffer for Planterodderne end det andet. Naar en Plantes Redder op- tage 10 Vægtdele Næringsstoffer fra visse Steder af det ene Jordsmon, forefinde samme Plantes Rodder kun 3 Vægtdele til Optagelse paa det andet. En Middelafgrøde af 2000 Kilogr. Hvede (Kjerne) og 5000 Kilogr. Halm optager af en Hectare Land gjennemsnitlig 250 Kilogr. Afkebestanddele. Tænke vi os nu, at en saadan Mark maa indeholde 100 Gange saa meget af disse Aske- bestanddele, altsaa 25000 Kilogr. i fuldkommen optagelig Tilstand forat frembringe en Middelasgrode, saa afgiver denne Mark 1 Pct. af sit Forraad til den første Afgrøde. I de paafølgende Aar forbliver Jorden endnu bestandig frugtbar for nye Hvedeafgrøder, men Udbyttet aftager. Naar Jorden paa det Omhyggeligste er blevet gjeunem- arbeidet og derved blandet, forefinder den paa samme Jords- mon voxende Hvedeplante det Paasølgende Aar paa hvert Sted en Procent mindre Næring, og Afgrøden af Kjerne og Halm maa i samme Forhold blive mindre. Ved samme klimatiske Betingelser, Temperatur og Regnmængde, vil man det andet Aar kun hoste 1980 Kilogr. Kjerne og 4950 Kilogr. Halm, og i hvert følgende Aar maae Afgrøderne aftage efter en bestemt Lov. Naar Hvedeafgrøden i det første Aar berøvede Jorden 250 Kilogr. Askebestanddele pr. Hectare, og Jordbunden i det Hele paa 12 Tommers Dybde indeholdt 100 Gange saa meget (25000 Kilogr.), bliver der ved Slutningen af det 30te Culturaar 18492 Kilogr. Næringsstoffer tilbage i Jorden. Hvilke Afvigelser de klimatiske Forhold end maa Have bevirket i Størrelsen af de Afgrøder, man har opnaaet i de mellemliggende Aar, indser man, at man i det 31te Aar, hvis