Agerbrugets Naturlove

162 Staldgjsdmngen. eller Totalmængden af det i en hel Rækkefølge af Kornafgroder avlede Korn. En Del Halmbestanddele gaaer over til at danne Bestanddele af Kjernen og blive nu i denne Form be- røvede Marken. Det Tidspunkt, da Marken vil være udpint, rykker stedse nærmere, men indtræder under disse Omstændig- heder senere. Betingelserne for Korndannelsen aftage bestandig, thi de dertil fornødne Stoffer ere ikke blevne erstattede. Om man kjarer den afskaarne Halm igjen ud paa Marken og nedploier den, eller om man forst bruger den som Strøelse i Stalden og derefter nedploier denne, er aldeles ens. Hvad man paa denne Maade igjen tilførte Marken, det havde man tidligere berøvet den, og man berigede den følgelig ikke dermed. Tænker man sig, at Halmens forbrændelige Bestanddele ikke vare blevne leverede af Jordbunden, vilde man ved at lade Halmen blive tilbage paa Marken egentlig kun efterlade Halmens Aflebestanddele. Marken blev noget frugtbarere end forhen, da man berøvede den mindre. Havde man tillige need Halmen nedpløiet Kjernen eller dens Aflebestanddele, eller havde man istedetfor Hvedekjernerne i det rette Forhold gjengivet Jorden en tilsvarende Mængde af et andet Frø, som indeholder de samine Aflebestanddele, f. Ex. Rapskagemel, d. v. s. Rapsfrø, som ere befriede for den fede Olie, blev dens Sammensætning uforandret; i det paa- følgende Aar vilde man have erholdt en ligefaa stor Afgrøde som i det foregaaende. Naar Halmen bestandig paa denne Maade efter hver Afgrøde tilbagegives Marken, er det en yder- ligere Følge heraf, at der opftaaer en Ulighed i Sammen- sætningen af Madjordens virksomme Bestanddele. Bi have antaget, at vor Jordbund indeholdt den hele Hvedeplantes Aflebestanddele i det rette Forhold til at danne Straa, Blade og Kjerne; ved at efterlade de til Dannelsen af Straaet fornødne Mineralsubftantser paa Marken, og derimod bestandig bortføre dem, der ere fornødne før at danne Kjernen,