Agerbrugets Naturlove

 Staldgjsdningw. 163 ophobebe de forste sig i Forhold tit ben Rest af Kjernens Jorbbunbsbestanbbele, som Marken endnu indeholdt. Marken beholdt sin Frugtbarhed for Straaets Vedkommende, men Be- tingelserne for Kjernedannelsen aftoge. En Folge af denne Ulighed er en uensformig Udvikling af den Hele Plante. Saalænge Jordsmonnet indeholdt og af- gav alle de for enhver Del of Plantens ensformige Udvikling fornødne Astebestanddele i det rette Forhold, blev Froets Kva- litet og Forholdet mellem Straa og Kjerne i de aftagende Af- grøder ensformigt og uforandret. Men i samme Forhold som Betingelserne for Blad- og Straadannelsen bleve gun- stigere, aftog foruden Udbyttet af Kjernen tillige dens Kva- litet. Kjendetegnet paa, at Jordbundens Sammensætning som en Folge as Sutturen har undergaaet denne Forandring, er at Vægten af en Skjeppe as den avlede Sæd aftager. Medens i Begyndelsen en vis Mængde af den atter tilførte Halms Bestanddele (Fosforsyre, Kali, Magnesia) blev anvendt til at bannne Kjerne, indtræber senere bet omvenbte Forhold, idet der nemlig medgaaer en Det af Kjernebestanddelene (Fosforsyre, Kali, Magnesia) tit at danne Straa. Man kan tænke sig en Mark saatedes beskaffen, at den paa Grund af ben indtraabte Ureget- mæssigheb i Forhotbet mellem Betingelserne for Straa- og Kjernebannetsen, og naar Temperatur- og Fugtighebsforholbene tillige begunstige Blabdannelsen, frembringer et enormt Udbytte af Straa med golde Ax. Landmanden kan kun gjennem Jordbunden indvirke paa Retningen af ben vegetative VirksomHeb hos be Planter, Han byrker, b. v. s. veb Forholbet af be Næringsmidler, som Han giver dem. For at frembringe bet største Ubbytte af Korn forbres bet, at Jorbbunben indeholder be til Frøbannetsen for- nobne Næringsstoffer i et overveiende Forhold. For Blad- Væxter, Roe- og Knolbvæxter finber bet omvenbte Forholb Steb. 11*