Agerbrugets Naturlove

164 Staldgjodningen. Det vil nu være indlysende, at naar man dyrker Kar- tofler og Klover paa den Mark, som indeholder 25,000 Kilogr. as Hvedeafgrodens Jordbundsbestanddele, og bortforer fra Marken det hele Udbytte af Kartofler og Klover, saa derover man Jordbunden ligesaamegen Fosforsyre og tre Gange saa megen Kali ved disse tvende Afgroder som ved tre Hvedeaf- groder. Det er sikkert, at den Omstændighed, at Jordbunden beroves disse nødvendige Bestanddele ved en anden Plante, har stor Indflydelse paa dens Frugtbarhed for Hvede. Stør- relsen af Hvedeafgroderne, saavel som det Tidsrum, hvori de vedblive at være lønnende, aftager. Naar man derimod i to Aar dyrker Jorden een Gang med Hvede og derpaa med Kartofler, og nu efterlader den hele Kartoffelafgrøde paa Marken, idet man nedplöjer Knolde, Top og Hvedehalm, og vedbliver at skifte hermed i 60 Åar, saa vilde dette ikke i mindste Maade forøge eller forandre det Ud- bytte af Korn, som Jorden var istand til at levere. Jorden har Intet vundet ved Dyrkningen med Kartofler og, da man efterlod det Hele paa Marken, Intet tabt. Naar Forraadet as Jordbundsbestanddele ved de Kornafgrøder, som man tog as Marken, er blevet bragt ned til 2 af den oprindelig i Jorden tilstedeværende Mængde, yder denne Mark ikke mere en løn- nende Afgrøde, saafremt î af en Middelafgrode ikke mere skænker Landmanden nogen Gevinst. Ganske det samme ind- træder, naar man istedetsor Kartofler havde veplet med Kløver, og hver Gang atter havde nedploict denne Kløver. Jord- bunden besad ifølge vor Antagelse den gunstigste fysiske Be- skaffenhed, og kunde altsaa ikke forbedres ved at optage Kar- toflernes eller Kløverens organiske Substantser. Selv om man havde optaget Kartoflerne af Jorden, afslaaet og tørret Klø- veren, derefter læsset Knoldene og Kløverhøet paa en Vogn og kjort dem ud paa Marken eller ladet dem passere gjennem Stalden, og nu først atter ført dem ud og nedploict dem i