Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Staldgjodmugen.
165
Marken, eller ogsaa brugt dem til andre Oiemed og derpaa
erstattet Marken Totalbelobet af de i begge Afgrøder tilstede-
værende Jordbundsbestanddele, saa vilde Marken dog ved alle
disse Operationer i 30, 60 eller 70 Aar ikke have ydet en
eneste Kjerne mere end uden denne Skiftning. I hele denne
Tid ere Betingelserne for Korndannelsen ikke tiltagne i Jord-
bunden, og Aarfagen til Forringelsen af Udbyttet er blevet den
samme.
At nedploie Kartoflerne og Kløveren kunde kun Have en
heldig Virkning paa faadanne Marker, som ikke besad den gun-
stigste mekaniske Beskaffenhed, eller hvori de tilstedeværende
Jordbundsbestanddele vare ulige fordelte og tildels utilgjænge-
lige for Planterodderne. Men denne Virkning er aldeles ens
med den, der fremkaldes ved Grontgjodningen eller ved et
eller flere Aars Brak.
' Ved at nedploie Kloveren og de organiske Bestanddele
i Jordbunden tiltog dens Rigdom paa sormuldende Stoffer og
Kvælstof fra Aar til Aar. Alt, hvad disse Planter modtoge
as Atmosfæren, forblev i Jorden, men en Berigelse med disse
forovrigt saa nyttige Stoffer kan ikke bevirke, at den i det
Hele frembringer mere Kjerne end tidligere, thi Kjernedannelsen
afhænger af Forholdet af den i Jordsmonnet tilstedeværende
Mængde Askebestanddele, og disse ere ikke blevne forogede, men
have som en Folge af den bortforte Kjerne bestandig været i
Aftagende. Ved at Kvælstoffet og de sormuldende organiske
Substantser tiltage i Jordsmonnet, kunne Afgrøderne mutigen
forandres i en Række Aar; men det Tidspunkt, hvor et faadant
Jordsmon ikke længer yder lønnende Afgrøder indtræder i saa
Fald saameget tidligere.
Naar vi af tre Hvedemarker besaae den ene med Hvede og
dyrke de to andre med Kartofler og Klover, og derpaa famle
og nedploie den hele Avl af Kløver og Kartofler paa Hvede-
marken, fra hvilken vi kun have bortfort Kornet, saa er denne