Agerbrugets Naturlove

166 ©tatbgjøbningen. Hvedemark nu frugtbarere end tidligere, thi den er blevet be- riget med den hele Mængde Jordbundsbestanddele, som begge de andre Marker havde afgivet til Kartoffel- og Kloverplan- terne. Af Fosforsyre erholdt den tre Gange, af Kali tyve Gange mere, end det avlede og bortforte Korn indeholdt. Denne Hvedemark vil nu i tre paa hverandre folgende Aar kunne yde tre fuldkomne Kornafgroder, thi Betingelserne for Straadannelsen crc blevne uforandrede, hvorimod de ere bleve forøgede til det tredobbelte i Henseende til Kjernedannelsen. Naar Landmünden paa denne Maade i tre Aar har avlet lige- saameget Korn, som han ellers uden Medvirkning af Kloverens og Kartoflernes Jordbundsbestanddele vilde have avlet paa den samme Mark i fem Aar, faa er hans Gevinst aabenbart blevet starre; thi for hver tre Sædekorn har han avlet ligefaa meget som i det andet Tilfælde med fem; men hvad Hvedemarken har vundet i Frugtbarhed, have begge de andre Marker tabt, og Slutningsresnltatet er at han vel har sparet Dyrknings- omkostninger og havt en storre Gevinst end forhen, men ogsaa bragt sine tre Marker nærmere til den Tilstand af Afkræft- ning, hvori de uundgaaeligt maa komme, naar man vedbliver at bortfore de i Kornet forekommende Jordbundsbestanddele. Det sidste Tilfælde, vi skulle betragte, er det, der finder Sted, naar Landmanden istedetfor Kartofler og Kløver dyrker Roer og Lucerne, som formedelst deres lange, dybtgaaende Rodder udtrække cn stor Mængde Jordbundsbestanddele af Undergrunden, hvilken Størstedelen af Kornsorternes Nodder ikke naaer. Naar et Jordsmon har en saadan Undergrund at den tilsteder en Cultur af disse Planter, saa stiller For- holdet sig omtrent saaledes, sont om den til Dyrkning tjenlige Overflade var bleven fordoblet. Hvis disse Planters Rødder modtage den ene Halvdel af dens uorganiske Næringsmidler fra Undergrunden og den anden Halvdel fra Madjorden, vil den sidste kun tabe halvt saa meget ved en Afgrøde, som den