Agerbrugets Naturlove

Staldgjsdningen. 167 vilde Have tabt ved Dyrkning med disse samme Planter, naar de Havde taget deres hele Næring fra Madjorden. Tænker man sig Undergrunden som et fra Madjorden adskilt Jordsmon, afgiver den altsaa en vis Mængde Jord- bundsbestanddele til Roe- og Lucerneplanterne. Hvis man altsaa om Efteraaret havde nedploiet den Hele Roe- eller Lu- cerneasgrode paa en Mark, hvorpaa man havde erholdt en Middelafgrode af Hvede, og Marken derved havde modtaget mere eller ligesaamegen Næring, som den Havde tobt ved Hvede- afgrøden, saa kan en saadan Hvedeager ved denne Fremgangs- maade vedligeholdes i en uafbrudt Frugtbarhedstilsiand Paa Undergrundens Bekostning ligesaalænge, som denne vedbliver at være frugtbar for Roer og Lucerne. Men da Roe- og Lucerneplanterne behove en stor Mængde Jordbundsbestandele tit deres Udvikling, saa vil Undergrunden blive udpint saa meget tidligere, jo mindre den indeholder Heraf, og da den i Virkeligheden ikke er adskilt fra Madjorden, men ligger under denne, kan den neppe faae noget tilbage af alle de Bestanddele, den har mistet, da Madjorden tilbageholder, hvad der tilfores den af disse Stoffer. Kun ben Kali, Am- moniak, Fosforsyre, Kiselsyre o. s. v., som Madjorden ikke fastholder og binder, kan naae ned til Undergrunden. Ved Dyrkningen af disse dybtgaaende Væxter, kan der altsaa vindes et Overskud af Næringsmidler for alle Planter, der fortrinsvis soge deres Næring i Madjorden; men denne Tilforsel kan ikke vedvare; efter en forholdsvis kort Tids Forlob ville Planterne ikke mere trives paa mange Marker, fordi Undergrunden er bleven udpint og kun vanskeligt atter erholder sin Frugtbarhed tilbage. Naar en Landmand afvexlende dyrker Kartofler, Korn og Vikler eller Klover paa 3 Marker, eller en Mark med Kar- tofler, Korn og Vikker efter hinanden, derpaa sælger den ind- Hostede Afgrode — Kornet, Kartoflerne og Viklerne — og