Agerbrugets Naturlove

168 Staldgjsdningen. vedbliver hermed mange Aar uden at gjode, kan Enhver for- udsige, hvad Enden vil blive paa en saadan Bedrift, nemlig at den er umulig i Længden. Hvilke Culturplanter man end vælger, hvilken Varietet af Halmplanter, Knold- eller andre Væxter mon end skifter med, Marken vil tilsidst bringes i en Tilstand, hvori man af Kornsorterne kun erholder Udsæden, af Kartoflerne ingen Knolde mere, og hvor Vikkerne eller Klo- veren atter gaae til Grunde efter den forste Fremspiring og Udvikling. Af disse Kjendsgjerninger folger det uimodsigeligt, at der ikke gives nogen Plante, som skaaner Jordbunden, og heller ingen, soin beriger den. Den praktiske Landmand er bleven belært ved utallige Erfaringer om, at det i mange Tilfælde afhænger af en foregaaende Afgrode, hvorledes en efterfolgende vil trives, og om at det ikke er ligegyldigt i hvilken Orden han dyrker sine Planter; ved foregaaende Rodfrugteultur eller ved Dyrkningen af en Plante med en stærk Rodforgrening, bliver Jordbunden gjort tjenligere for en efterfolgende Kornaf- grøde. Halmplanten trives bedre og endog uden Anvendelse af Gjodning og giver et rigere Udbytte. Men for efterfølgende Afgrøder bliver der ikke besparet Gjodning heller ikke bliver Marken rigere paa Betingelserne for sin Frugtbarhed. Det er ikke Totalmængden af Næring, der bliver forøget, men de virksomme Dele af den hele Mængde forøges og deres Virk- ning paaskyndes, saaledes at ben foregaeer indenfor kortere Perioder. Den mekaniske og chemifle Tilstand, hvori Nærings- midlerne forekom i Jordsmonnet var blevet forbedret; men deres Totalmængde var aftaget. Alle Planter udpine uden Undtagelse, enhver paa sin Maade, Jordbunden i Henseende til Betingelserne for at de atter kunne frembringes. I Afgrøderne fra sin Mark sælger Landmanden denne; han sælger nemlig i dem visse Bestanddele af Atmosfæren,