Agerbrugets Naturlove

Staldgjødningen. 169 som os sig selv tilflyde hans Jord, og visse Bestanddele af Jordbunden, som ere hans Eiendom og som have bidraget til i Forening med de atmosfæriske Bestanddele at danne Plante- legemet, hvoraf de selv udgjore Bestanddele. Ved at fore disse Markafgrøder bort, berover han Marken Betingelserne for atter at frembringe dem; en faadan Maade at drive sin Jord paa bærer med Rette Navn af en Udpidfkningsdrift (Raubwirth- schaft). Jordbundsbestanddelene ere Landmandens Capital; de at- mosfæriske Næringsstoffer Renterne af denne Capital: Med den forste frembringer han de sidste. J Markafgroderne for- bruger han en Del af sin Capital tilligemed Renterne; i Jordbundbestanddelene vender hans Capital tilbage til Marken. Den simplefte Forstand indser, hvad ogsaa alle Land- mænd ere enige om, at man i en Bedrift ikke vil kunne skille sig af med Kloveren, Roerne Hoet o. s. v. uden den mest af- gjorende Skade for Kornculturcn. Enhver indrommer villigt, at det skader Korneulturen, at Kløveren bortføres; men at det skulde skade Kløverculturen, at man bortfører Kornet, det er en for de fleste Landmænd ganske ufattelig, ja umulig Tanke. Det gjensidige, paa Naturlovene grundede, Forhold mellem begge ligger imidlertid klart for Dagen. Saavel Kløverens som Kornets Askebestanddele ere Betingelser for Klover- og Korn- avlen og efter sine Elementer identiske. Kløveren bruger til sin Udvikling en vis Mængde Fosfor- syre, Kali, Kalk, Magnesia o. s. v. ligesom Kornet. De i Kløveren forekommende i Jordbundsbestanddele ere de samme, som dem, der forekomme Kornet plus et vist Overskud af Kali, Kalk og Svovlsyre. Kløveren optager disse Bestanddele af Jordbunden, Halmplanten optager dem — faaledes kan man forestille sig det — as Kløveren. Naar man altsaa bortfører Kløveren, sna bortfører man ligeledes Betingelserne for at