Agerbrugets Naturlove

170 Staldgjodningen. kunne avle Korn, idet der bliver færre for Kornavlen nod- vendige Bestanddele tilbage i Jorden. Bortforer man Kornet, udgaaer en Kloverafgrode i et paafolgende Aar, thi Kornet bortforer nogle af de for en Kloverafgrode uundværligste Be- tingelser. Bonden opfatter denne Virkning af Foderplanterne Paa sin egen Maade, naar han siger, at det forstaaer sig af sig selv, at man ikke maa sælge Gjodningen, at en fortsat Cultur ikke er mulig uden Gjodning, og at man i Foderplanterne sælger sin Gjodning. Men at han desforuden ogsaa i Kornet sælger fin Gjodning, det er noget, som selv de mest oplyste Landmænd ikke indsee. Gjodningen indeholder alle Foderets Jordbundsbestanddele, og disse bestaae af Kornets Jordbunds- bestanddele plus en vis Mængde Kali, Kalk og Svovlsyre. Da Hele Moddingen bestaaer af Dele, er det let at begribe, at han heller ikke niaa afhænde nogen Del deraf, og var det muligt ved et eller andet Middel at adskille Kornets Jordbundsbe- standdele fra Resten, vilde netop disse have den største Værdi for Bonden, eftersom de ere en Betingelse for Kornavlen. Denne Adskillelse finder imidlertid Sted ved Korndyrkningen, tbi Gjodningens Jordbundsbestanddele blive til Bestanddele af Kornet, og i Kornet sælger han derfor en Del — og navnlig ben virksomste Del — af sin Gjodning. To Møddinger af ens Udseende og af tilsyneladende ens Beskaffenhed kunne Have en meget forskjellig Værdi i Hen- seende til Korneultnren. Naar den ene Mødding indeholder dobbelt saamange af Kornets Bestanddele, som den anden, saa har den første den dobbelte Værdi. Ved at bortføre de Jord- bundsbestanddelc, som Kornet optog uf Gjodningen, aftager dennes Virksomhed bestandig med Hensyn paa fremtidige Koru- afgroder. Fra hvilket Synspunkt man end vil betragte Bortførelsen af Korn eller nogen anden Markafgrøde, for ben Landmand,