Agerbrugets Naturlove

Staldgjsdningm. 171 der ikke erstatter de bortførte Jorbundsbestanddele, er Virk- ningen stedse, at Jorden udpines. En fortsat Bortførelse af Korn gjor Jordbunden ufrugtbar for Klaver eller derover Gjød- ningen sin Virksomhed. Paa vore udpinte Marker forefinde Halmplanternes Rodder ikke mere i de øverste Lag af Madjorden den hele Mængde Næring, som behøves for en fuldkommen Afgrade, og Land- manden dyrker derfor andre Planter i den, der — som Foder- væxterne eller Rodfrugterne — med deres vidtforgrettede, dybt- gaacnde Rødder gjennemrode Jorden i alle Retninger, og hvis mægtige Rodoverflader tilegne sig de Bestanddele, som Halm- planten behøver til Frødannelsen. I disse Planters Rod- levninger, i Stængelens, Røddernes og Knoldenes Bestanddele, som Landmanden i Form af Gjodning tilfører de øverste Lag af Madjorden, har han fuldstændiggjort og concentreret de til een eller flere fuldkomne Afgrøder manglende Kornbestanddele. Hvad der heraf tidligere fandtes dybere nede og udbredt over det Hele, er nu i de ovre Lag. Kløveren og Fodervæxterne frembragte ikke Betingelserne for de høiere Kornafgrøder, ligesaalidt som Kludesamlerne frembringe Betingelserne for Papirfabrikationen, men de samle simpelthen disse Betingelser. Af de foregaaende Udviklinger fremgaaer det, at Planternes Cultur udpiner den frugtbare Jordbund og gjør den ufrugtbar. I sine Markers Afgrøder, som tjene til Næring for Mennesker og Dyr, bortfører Landmanden en Del af sin Jord og navnlig den Del, der indeholder den virksomste Betingelse for Dyrk- ningen af Planterne; hans Markers Frugtbarhed aftager be- standig, ligegyldig hvilke Væxter han end dyrker, og hvordan han end vexler med dem. Ved at bortføre Afgrøden berøver han sin Jord Betingelserne for atter at frembringe dem. En Mark er ikke udpint i Henseende til Korn, Kløver, Tobak, Roer saalænge den endnu giver lønnende Afgrøder uden at erholde Erstatning for de Jordbundsbestanddele, som