Agerbrugets Naturlove

172 Staldgjodningen. beroves den. Den er udpint fra det Tidspunkt af, hvor de for dens Frugtbarhed manglende Betingelser maa gjengives den ved Menneskets Medvirkning. Den overveiende Del af alle vvre Culturmarker er i denne Forstand udpint. Menneskenes, Dyrenes og Planternes Liv er paa det Noieste knyttet til en Tilbagevenden af de Aarsager, som be- tinge Livsprocessen. Jordbunden tager ved de Næringsmidler, den indeholder, Del i Planternes Liv; en uafbrudt Frugt- barhed er utænkelig eller umulig, naar de Betingelser, der Have bevirket den, ikke vende tilbage. Den mægtigste Strom, som sætter Tusinder af Moller og Maskiner i Bevægelse, standser, naar de Floder og Bække, der føre Vandet til dem, standse, og disse Floder og Bække standse, naar de mange smaa Draaber, hvoraf de bestaae, ikke vende tilbage i Form as Regn til de Steder, hvor deres Kilder udspringe. Et Jordsmon, font har tabt sin Frugtbarhed ved en Række Culturer af forskjellige Væxter, faaer ved at gjodskes nied Staldgjødniug atter Evne til at yde en ny Række Afgrøder af de samme Væxter. Hvad er Staldgjodning og hvorfra stammer den? Al Staldgjodning stammer fra Landmandens Marker. Den be- staaer af Halmen, der har tjent som Strøelse, af Plantelev- ninger og af Dyrenes og Menneskenes faste og flydende Ex- crementer. Exerementerue hidrøre fra Næringen. I det Brod, Mennesket daglig nyder, fortærer han Afle- bestanddelene af Kornsorternes Fro, hvis Mel har tjent til at berede Brødet af, i Kjødet Kjodets Askebestanddele. De planteædende Dyrs Kjod saavelsom dettes Aflebestand- dele hidrøre fra Planterne; de ere identiske med Askebestand- delene af Bælleplanternes Fro, faaledes at et helt Dyr, som brænder til Aske, efterlader en Aske, som ikke er væsentlig for- skjeklig fra Asken af Bonner, Lindser og Wrter.