Agerbrugets Naturlove

174 Staldgjodningen. pan Marken avlede Planter stamme fra Luften og ikke fra Jordbunden. Navr det i den avlede Plantemasse indeholdte Kulstof kun tildels blev optaget af Jordbunden, saa er det klart, at naar den for Hosten indeholdt en vis Mængde deraf, maatte Mængden aftage med hver Afgrode, soni blev taget af den. En paa or- ganiske Stoffer fattig Jordbund maatte være mindre frugtbar end en, som var rig derpaa. Iagttagelsen viser, at en i Cultur holdt Jordbund ikke som en Folge af Culturen bliver fattigere paa organiske eller forbrændelige Stoffer. Jordbunden af en Eng, hvorpaa man i 10 Aar aarlig har avlet 1000 Centner Ho pr. Hectare, er efter disse 10 Aars Forlob ikke blevet fattigere, men tvert- imod rigere paa organiske Stosfer end forhen. En Kløvermark beholder efter Hosten i Rødderne, der efterlades i Jorden, mere Kvælstof og flere organiske Stoffer, end den oprindelig indeholdt. Men ester en Række Aar er den blevet ufrugtbar for Kløver, og leverer ikke længere lønnende Afgrøder. En Hvedemark eller en Kartoffelmark er efter Jndhøst- ningen ikke fattigere paa organiske Stoffer end tidligere. I Almindelighed beriger Culturen Jordbunden med uforbrændelige Bestanddele; men dens Frugtbarhed aftager desuagtet stadig. Efter en Række af lønnende Afgrøder af Korn, Roer og Klover traves Korn, Roer og Kløver ikke mere paa denne Mark. Da nu Tilstedeværelsen af formuldelige og organiske Stoffer i Jordbunden ikke i mindste Maade forhaler eller ophæver dens Udpidfkning ved en Række Afgrøder, kan den tabte Frugtbarhed umulig gjenoprettes ved en Forøgelse af disse Stoffer. I Virkeligheden lykkes det ikke at gjengive et fuld- stændig udpint Jordsmon sin Evne til at frembringe den samme Række Afgrøder for anden eller tredie Gang ved at tilføre det udkogte Savspaaner eller Ammoniaksalte eller begge tilsammen. Naar disse Stosfer forbedre Jordsmonnets nie-