Agerbrugets Naturlove

180 Landbrug baseret paa Stnldgjsdning. i alle Tilfælde, faa besinder Marken sig ved Rotationens Slutning i den samme Tilstand, som ved dens Begyndelse, forend den var bleven gjodet. Man kan da, uden at begaae nogen stor Feil, antage, at de Afgroder, som en Mark giver i en ny Rotation uden Gjsduing, ville staae i Forhold til den Rigdom paa optagelige Næringsstoffer, som den besidder i sin natur- lige Tilstand. Undér denne Forudsætning vil man igjen med nogenlunde Sikkerhed af de ulige Afgroder, som to Marker i en saadan Tilstand kunne give, slutte sig til visse Uligheder i disse Markers Rigdom eller ovrige Beskaffenhed. Slutninger af benne Art ere rigtignok kun tilladelige indenfor meget snevre Grændser; vil man nemlig paa denne Maade sammenligne to Marker, som ligge i den samme eller i forskjellige Egne, fan kunne forskjellige Factorer indvirke paa Afgroderne og gjere dem ulige store, selv om Jordbundens Beskaffenhed ellers ganfle var den samme. Naar s. Ex. ugjodede Marker besaaes meb den samme Halmplante, faa er det med Hensyn til Afgrøden as Kjerne og Straa ikke ligegyldigt, hvad der har været dyrket Paa Marken nmiddelbart iforveien. Var saaledes den sidste Af- grode i den foregaaende Rotation (Forfrugten) paa den ene Mark Klaver, medens der paa den anden var Havre, faa ville Afgrøderne blive forskjellige, selv om Jordbundens Beskaffenhed oprindelig var den selvsamme, og de kunne betragtes som Vidnesbyrd om den Tilstand, i hvilken den nærmest foregaaende Afgrøde havde bragt Jorden. Om en Mark i et bakket Terrain ligger paa den nord- lige eller sydlige Skraaning, har sin Betydning ved en saadan Sammenligning, ligesom ogsaa Markens Høide over Havet, idet Regnmængden er afhængig heraf. En Regn, som en Mark i ct heldigt Oleblik faner mere end en anden, forandrer ligeledes Høstudbyttet, naar Jordbunden er den samme.