Agerbrugets Naturlove

184 Landbrug baseret paa Staldgjsdning. De Høie Afgrøder, som den ene Mark giver fremfor den anden, betinges deraf at Næringsstofferne i hin ligge nærmere ved hverandre end i denne; Afgrøden er afhængig af Nærings- stoffernes Tæthed. Folgende Tabel vil maafkee kunne give et anskueligt Billede af hvad der maa forstaaes Herved. I Figurerne I, II, III og IV fremstille de lodrette Linier de forskjellige Afgrøder, soni ved de sachsiske Forsøg bleve Høstede paa ugjødede Stykker. I Fig. I ere Linierne ab Rugens Kjerne- afgrøder, ac dens Straaafgrøder; i Fig. II ere de Kartoffel- afgrøderne; i Fig. III fg Havrens Kjerneafgrøder, fh dens Straaafgrøder; og i Fig. IV ere endelig Linierne ik Kløver- afgrøderne. Tænke vi os at Rugens og de andre Planters Rødder Have den samme Længde og Beskaffenhed paa de forskjellige Marker, saa er det vist, at Rugplanternes Rødder paa deres Vei nedad traf langt flere Næringsstoffer paa Marken i Mäusegast end paa den i Kunnersdorf; Linien for Rugens Kjerneafgrøde for Mäusegast er dobbelt saa høi som for Kunnersdorf, medens Linien for Straaafgrøden er 4 Høiere. Ved samme Antal af Planter og samme Længde af deres Rødder laae visse af Rugens Næringsstoffer dobbelt saa nær ved hinanden t Jordbunden i Mäusegast som i Kunnersdorf. Linien, som fremstiller Kloverafgrøden i Kunnersdorf, er 10 Gange saa høi som den tilsvarende for Oberbobritzsch; Klø- verens Næringsstoffer laae altsaa 10 Gange saa langt fra hverandre ved Oberbobritzsch som ved Kunnersdorf. Ved Sammenligningen imellem flere Markers Afgrøder vil Næringsstoffernes Tæthed i Jordbunden forholde sig lige- frem*) som Hviden af den Linie, der paa Figuren angiver Afgrødens Størrelse. *) I Originalen staaer urigtig „omvendt". O. A.