Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjodning. 183 Disse Betingelser ere efter deres Natur forskjellige i Kvantitet og i Kvalitet. Ved Betingelser, som kunne vcics og maales, er der her naturligvis kun tænkt paa Nærings- stoffer. For Næringsstoffernes Mængde i en Mark give Asgroderne ikke nogen bestemt Maalestok. Naar saaledes Marken i Mäuse- gast gav dobbelt saameget Kjerne og ^ mere Straa end den i Kunnersdorf, saa kan man ikke deraf slutte, at den i det Hele taget har været netop i dette Forhold rigere paa Betingelserne for Kjerne- og Straadannelsen, thi Marken i Kunnersdorff gav to Aar senere, uden at være gjodet i Mellemtiden, halv- anden Gang saa meget Havrekjerne og Straa som den i Mäusegast og i det fjerde Aar over 60 Procent mere Klover. Og imidlertid ere nogle af Kornets vigtigste Næringsstoffer ligesaa nødvendige for Kløveren, og Havreplantens Nærings- stoffer ere de selvsamme som Rugens. Den høiere Afgrøde af en eller anden Culturplante, som en Mark giver fremfor en anden, tyder kun hen paa, at Plantens Rødder paa deres Vei nedad paa visse Steder i den ene Jordbund have truffet og optaget flere Dele af den i Jorden indeholdte Sum af Næringsstoffer i en saadan Til- stand, at de kunde optages, end de traf i den anden. Der- imod viser det ikke, at Summen i det Hele taget har været større i den første Jord end i den anden, som endogsaa maaske kunde indeholde en langt større Sum af Næringsstoffer, men kun ikke saaledes fordelte, at de kunde naaes, eller i en saa- dan Tilstand, at de kunde optages af Planternes Rødder. Hoie Afgrøder ere ganske sikkre Kjendetegn paa at Nærings- stofferne ere flikkede til at optages af Rødderne, og at disse kunne mine dem i Jordbunden, men kun paa de hoie Af- grøders Stadighed kjendes Jordens Rigdom paa Nærings- stoffer.