Agerbrugets Naturlove

182 Landbrug baseret paa Staldgjodning. lige Synspunkter tilbage, som vi her kunne gaae nærmere ind paa. Et Blik paa den ovenfor givne Tabel viser, at Hver Mark har sin egen Givtighed, og at ingen af dem har givet netop ligefaa meget Rugkjerne og Straa, Kartofler, Havre- kjerne og Straa eller Klover som nogen af de andre. Sammenligner man de utallige Gjodniugsforsog, som ere anstillede i de sidste Aar, ved hvilke man samtidig har taget Hensyn til de Afgroder, fom ngjodede Stykker have givet, faa fer man, at dette er en ganske almindelig Sandhed, fra hvilken ingen Undtagelse gives. Ingen Mark har noiagtig den samme Givtighed som en anden; ja der gives ikke to Steder i den samme Mark, font i denne Henseende ere fuldkommen ens. Mate behover kun at betragte en Roemark for strax at see, at hver Roe i Storrelse og Vægt er forskjellig endog fra den, som groer i dens umiddelbare Nærhed. Dette er faa almin- delig bekjendt og anerkjendt, at Skatternes Storrelfe i alle Lande, hvor Jorden er beskattet, retter sig ester den simkaldte Bonitet, som bestemmes ester en Skala med otte, tolv eller sexten Taxter *). Da alle Markers Givtighed er forskjellig, og enhver Mark nødvendigvis maa indeholde Betingelserne for de Afgrøder, den giver af de forstjellige Culturplanter, faa viser denne Kjendsgjerning at Betingelserne for Frembringelsen af Kjerne og Straa, eller af Roer og Kartofler, eller af Klaver eller hvilkensomhelst anden Plante, ere forstjellige paa alle Marker. Paa den ene Mark ere Betingelserne for Frembringelsen af Straa fremherskende fremfor de, der begunstige Kjernedannelsen, en anden indeholder flere Betingelser for Kløverens Væxt o. f. v. *) S Kongeriget er der, som bekjendt, endog 24 Bonitetstaxter med Underafdelinger for de laveste. O. A.