Agerbrugets Naturlove

186 Landbrug baseret pan Staldgjsdning. Jo Høiere disse Linier ere desto nærmere ligge Nærings- stofferne ved hverandre i de forskjellige Jorder; jo kortere Linierne ere, desto større er Afstanden imellem Næringsstofferne. De Linier, som angive Kartoffelafgrøderne i Kotitz og Oberbobritzsch, forholde sig som 18 til 9; Kartoffelafgroden var dobbelt faa stor i Kotitz som i Oberbobritzsch; heraf folger at Forholdet imellem Næringsstoffernes indbyrdes Afstande i de to Marker var 'det omvendte, altsaa som 9 til 18; ved Kdtitz laae de dobbelt faa tæt fom paa det andet Sted. Denne Betragtningsmaade er skikket til, i mange Tilfælde at fore til en mere bestemt Mening oin Grunden til at en Mark bliver udmarvet. Ved Rug og Kartoffelafgrøden blev der faaledes taget Fosforsyre og Kvælstof fra Madjorden i Mäusegast; den efter- følgende Bygplante, som ligeledes tager sin Næring fra Mad- jorden, fandt derfor i det tredie Aar langt mindre af disse Stoffer end Rugen, som var gaaet forud for den. Højderne af Linierne ab (Fig. I) og fg (Fig. III) give en Forestilling om, hvor meget Afstanden imellem Næringsstoffernes Dele er bleven større for Bygget i 'Sammenligning med hvad den var for Rugen. Bygkjernen behöver til sin Dannelse de selvsamme Stoffer som Rugkjernen; og da Afgrøden af Rug- kjerner forholdt sig til Afgrøden af Bygkjerner som 22 til 12, faa kan man deraf slutte, at Afstanden imellem de Nærings- stoffer, der stode til de to Sædarters Raadighed, forholdt sig som 12 til 22. J det trebie Aar fandt Bygplantens Rødder paa den samme Længde kun halvt saa mange Næringsstoffer for Kjernen, som Rugplanten havde fundet. Det er ikke Hensigten med benne Ubvikling, at angive et bestemt Maal, hvormeb man kunbe maale Afstanben imellem be til Optagelse skikkede Dele af Næringsstofferne i Jorben, men kun nøiere at bestemme Betydningen af Markernes Ud-