Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret pan Staldgjedning. 187 tommelse. Den Landmand, som Har en klar Forestilling om Grundene til at Afgrøderne aftage ved en Række af efter Hin- anden folgende Culturer, sættes derved faa meget lettere istand til at udfinde og benytte de rette Veie og Midler til, atter at gjore Marken lige saa givtig, som den tidligere har været, eller endogsaa til at forøge dens Frugtbarhed. Næst efter den almindelige Forskjel imellem alle Afgrøder, er det navnlig Uligheden i Forholdet imellem Afgrøden af Kjerne og af Straa, som er iøjnefaldende ved de sachsiske Forsøg. For hver 1O Vægtdele Kjerne høstede man i Kunners- dorf 25 Vægtdele Straa, i Kotitz 23 Vægtdele, i Oberschöna 21 og i Mäusegast kun 20. En nærmere Undersøgelse viser, at Forskjellen især laa i Mængden af den indhøstede Kjerne. Markerne i Kunnersdorf — Kôtitz — Oberbobritzsch gave 2951 Pund 3013 Pund 3015 Pund Straa, altsaa paa faa Pund nær samme Mængde Straa. Derimod forholdt Mængderne af indhøstet Kjerne sig i Kunnersdorf — Kötitz — Oberbobritzsch som 11 : 12 : 14. Søger man at gjore sig Grunden til det ulige store Kjerne- udbytte klar, saa finder man med det samme Grunden til Af- vigelserne imellem Kjerne- og Straaafgrøderne. Man maa her erindre, at det som man kalder Straa, nemlig Bladene, Stænglerne og Rødderne, opstaaer af det ud- saaede Frøes Mellegeme altsaa af Kjernebestanddele, medens paa den anden Side disse Organer ere de Redskaber, ved hvilke Kjernebeftanddelene paany frembringes. Straadannelsen gaaer stedse forud for Frødannelsen, og den Del af Frøbeftanddelene, som tjener til at tilvejebringe Straaet, kan ikke tillige blive til Kjerne; med andre Ord: jo flere Frøbeftanddele der i den givne Boxetid ere blevne til Straa-