Agerbrugets Naturlove

188 Landbrug baseret paa Staldgjsdning. bestanddele, desto færre bliver der tilbage til Frodannelsen ved Afslutningen af Plantens Væxt. (See Side 45). For Blomstringen cre alle Frobestanddelene Bestanddele af Straaet; efter Blomstringen indtræder en Deling af dem. Straamængden er altsaa, under Forudsætning af at Jordbunds- og Veirforholdene ere ens, afhængig af Mængden af de til Straadannelsen nødvendige Frobestanddele. Kjernens Mængde afhænger af den i hele Planten til- bageværende Rest af Frobestanddele, paa hvilke der ikke lægges Beslag til Forøgelse af Bladenes, Stænglernes og Røddernes Antal og Størrelse. Vi ville i det nærmest Folgende betegne 'den Del af Kjerne- bestanddelene, som kan naae at blive til Kjerne, ved K, den anden Brokdel af de samme Stoffer, som vedbliver at være Bestanddele af Straaet, ved aK, og den Rest af Jordbundens Bestanddele som desuden findes i Straaet ved St, saaledes at K — (Fosforsyre, Kvælstof, Kali, Kalk, Magnesia, Jern), aK — en Brokdel as K, St ----- (Kiselsyre, Kali, Kalk, Magnesia, Jern). de Næringsstoffer, som Planten har optaget as Jordbunden, lade sig saa fremstille under denne Formel: (K + aK, St). Dette Udtryk siger da, at de langstraaede Planters Rødder til Dannelsen af Blade, Rødder og Stængler Have optaget Næringsstoffer i et vist Forhold fra de Jorddele, med Hvilke de ere i Berøring, og at de dernæst Have modtaget et Overskud af et Antal af de selvsamme Bestanddele til Dannelsen af Kjeruen. Den hele samlede Afgrøde er selvfølgelig afhængig af den Sum af K- og St-Bestanddelene, som Jorden er istand til at afgive i den normale Voxetid. Forholdet imellem Kjerne og Straa er Folgen af en i selve Planten foregaaende Deling af K- og St-Bestanddelene, og det betinges af det relative Forhold imellem K- og St-