Agerbrugets Naturlove

'w '3aBF"”3F SFI^WW å"^«^^ 10 Planten. Tykkelse, bevirker allerede, at det i Jorden nedbragte Fro ikke mere udvikler sig. Jorden, som bedækker Frøet, maa netop kun være tilstrækkelig til at tilbageholde den til Spiringen fornødne Fugtighed. Nian finder det derfor fordeelagtigt at udsaae Kløver samtidig med en Sædart, som udvikler sig tid- ligere og raskere, hvis Blade kunne yde ben unge Kløverplante Skygge, beskytte ben for en altfor stærk Paavirkning af Solen, og faaledes give den Tib til at udbrede og udvikle dens Rødder. Beskaffenheden af Roe- og Knoldeplanternes Rødder*) antyder allerede de Steder i Jordbunden, hvorfra de modtage Hoved- massen af deres Næring. Kartoflerne danne sig i Madjordens øverste Lag, Runkelroens og Tnrnipsarternes Rødder forgrene sig dybt ned i Undergrunden; be trives bedst i en skjor og dyb Jordbund, men ogsaa i en af Naturen stærk og sammenhæn- gende, nemt ben har været underkastet en behørig Forberedelse. Blandt Tnrnipsarterne udmærker den svenske Varietet sig frem- for andre ved det store Antal Rodtrevler, som Rodstokken nb- skyber i Jorben, og Rnnkelroen egner sig meb sine stærke, mere træagtige Robder enbnn bebre end ben svenske Turnips for svære Lerjorber. Af Røbdernes Længbe har man knn gjort faa Iagttagelser. I enkelte Tilfælbe har bet vist sig, at Lucernen skjøb inbtil 30 Fob, Rapsen over 5 Fob, Kloveren over 6 Fob, og Lupinen over 7 Fod lange Robder. Kundskab om Planternes Robforgrening banner Grunblaget for Agerbruget; alle Arbeiber, som Landmanden anvender paa sin Jord, maa noie afpasses efter Beskaffenheden af de Planters Rodder, som han vil dyrke. Kun for Rødderne formaaer han at drage Omsorg; paa det, som ndvikler sig deraf, kan han ikke mere ndøve nogen Indflydelse, og han kan derfor knn fikkre *) Ved Redder forslaaes her og i det Folgende stedse Planternes under- jordiske Organer.