Agerbrugets Naturlove

Planten. 9 Planter næb meget fine Trevlerødder udvikle sig kun ufuldkomment i en seig og stiv Jordbund, hvori andre, som siyde stivere og tykkere Rodtrevler, kunne trives med Frodighed. Den Modstand, som Jordbunden gjor mod saadanne Rodders Freiütrængen, er forovrigt netop Aarfagen til, at de tiltage i Styrke. Blandt Kornarterne danner Hveden de stærkeste Rodder, som ofte trænge flere Fod ned i Undergrunden, hvorimod de forholdsviis forgrene sig svagt i Madjorden; en vis Fasthed i Jordsmonnet er gunstig for dens Rodudvikling. Man kjender Tilfælde, hvor Stykker af en Hvedemark i Vintertiden ere blevne saaledes nedtrampede af Heste (noget som ikke er ual- mindeligt i de engelske Jagtdistrikter), at hvert Spor af Hvede- planter var forsvundet, og Afgrøden netop af disse Stykker overgik det paafølgende Aar langt den øvrige Marks. En saa- dan Behandling kan aabenbart kun en Plante taale, naar dens Hovedrødder udbrede sig nedad i de dybere Lag af Jordbunden. Havreplanten kommer Hveden nærmest i Henseende til at ud- vikle Rødder og i disses Evne til at gjennemtrænge Jorden; den trives paa en Jordbund af en vis Fasthed, men da dens Rodder ogsaa i det øverste Jordlag danner en Mængde fine Sideforgreninger, maa Jordbunden tillige have en vis Skjør- heb. En aaben, løs Lerjord er, selv om ben kun har ringe Dybde, fortrinlig egnet for Byg, som danner et Rodknippe as fine, forholdsviis korte Trevler. ZErter kræve et skjørt, lidet sammenhængende Jordsmon, som begunstiger Udbredelsen af de bløde Rødder selv i be dybere liggende Lag, hvorimod Svinebønnens stærke, træagtige Rødder forgrene sig i alle Ret- ninger selv i en stiv og fast Jordbund. Klaver, Græsfrø og overhovedet de finere Frøsorter flyde i Begyndelsen svage Rødder af ringe Udstrækning og behøve fan meget større Omhu i Hen- seende til Jordens Behandling, naar man vil sikkre dem en sund Udvikling. Trykket as et Jordlag paa z til 1 Tommes