Agerbrugets Naturlove

.^^ «Br aMH^-.Â^ aw'ÂBEliB» 8 Planten. Mange tydske Landinænd tillægge ligeledes Hørfrø fra Kurland øg Lifland stør Betydning i Henseende til at øpnaae svære øg cens høie Hørplanter. Da saaøel de klimatiske fom Jordbundsforholdene i disse Lande med deres kørte, varnie Somre indskrænke Blomstrings- og Frøsætnings-Perioden, blive Blomsterne samtidigt og ensformigt befrugtede og danne modne øg fuldkomne Frø. Enhver kjender den Indflydelse, som Veirliget under Blomstringen har paa Frødannelsen. Naar der, efterat Blomstringen er begyndt, indtræder køldt Veirligt eller Regn, og Udviklingen af Blomsterstanden derved forsinkes, saa an- sætte de senere befrugtede Blomster ikke Frø, fordi den hertil fornødne Næring bliver forbrugt af de først befrugtede til deres Udvikling. Flere Planter lønne overhovedet ikke Dyrkningen, naar de klimatiske Forhold ikke tillade den hele Plante og dens Blomsterstand, men kun en Del af samme, at modnes. Ogsaa hos Havren udvikler der sig ofte nied varmt og fugtigt Veir Sideskud fra Bladhjørnerne, medens Høvedstraaet allerede sætter Ax. Deraf kommer det, at Planten ved Slut- ningen af Voxctidcn bærer baade modne øg umodne Korn. Jordbunden udøver en forskjellig Indflydelse paa Rød- udviklingen, alt eftersom den er skjør eller fast. De fine Rod- trevler, der ofte ere beklædte med Kørksubstants, forlænge fig ved, at der paa Spidsen as dem danner sig nye Celler, øg før at bane sig Vei mellem Jordpartiklerne maae de udøve et vist Tryk. Rodtrevlerne forlænge fig stedse i den Retning, hvor de have den svageste Modstand at overvinde, og Rød- trevlernes Forlængelse forudsætter nødvendigvis, at det Tryk, hvormed de fremvøxende Celler flyde Jordpartiklerne tilside, maa være noget større cub disses Sammenhængskraft. Den Kraft, hvormed Rodtrevlerne gjeunemtrænge Jordbunden, er ikke lige stærk hos alle Planter.