ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
■ - - ■Aamir? Planten. 7 Den Indflydelse, som Frsets Beskaffenhed har paa Frem- bringelsen af en Plante, som i sig skal forene alle eller kun visse af de for dens Art ejendommelige Egenskaber, er ligesaa bekjendt for Gartneren og Havedyrkeren, som det tilsvarende Forhold er for Kvægopdrætteren, der kun vælger de sundeste og de til Oiemedet bedst udviklede Individer til Tillægsdyr. Gartneren veed, at de i en Levkoiplantes Sknlpe iudeflnttede flade og gliudsende Fro give huit opløbende Planter med enkelte Blomster, hvorimod de rynkede, forkrøblet udseende Korn give lavere Planter med i det Hele dobbelte Blomster. Bed Jordsmonnets og Klimaets Indflydelse opstaae de forskjellige Afarter, der ligesom Racer besidde visse Eiendomme- ligheder, og som ved Froet forplantes under uforandrede Be- tingelser. Under forandrede klimatiske Forhold og i en anden Jordbund taber Afarten igjen en eller anden af flue ejendom- melige Egenskaber. Den Indflydelse, som Jordsmonnets Beskaffenhed har paa Frembringelsen af Varieteter, viser sig hyppigst ved saadanne Fro, som ere gnaede ufordoiede gjennem Tarmkanalen paa de Dyr, der Have fortæret dem, og som have modtaget en for- skjellig Gjodning, eftersom de ere komne tilbage til Jorden med de forskjellige Dyrs forskjellige Excrementer, saaledes som s. Ex. Ved Byrsonia verbascifolia (v. Martius). Ved Valget af Sædekornet er det stedse af Vigtighed at tage Hensyn til den Jordbund og det Klima, hvorfra det stammer. I England anser mau Hvede fra en meget mager Egn fortrinlig skikket for et righoldigt Jordsmon, og Rapsfrøet fra koldere Egne eller Strøg giver i varmere sikkre Afgrøder. Kløverfroet øg Havren fra Bjerglandene bliver foretrukket for det fra Slettelandene. Hveden fra Odessa og fra Banatet (Ungarn) bliver ogsaa i koldere Egne agtet hait. Ved Over- rhin bestille Landmændene deres Hampefrø fra Bologna og Ferrara.