ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
6 Planten. sønderdeles den, og bliver neutral og farvelos, idet Farvestoffet udskiller sig i Flokker og afsætter sig paa Rodtrevlerne. Af de forste Rodder, en Plante skyder, afhænger dens Udvikling, og et Udvalg af passende Sædefro er derfor af storste Vigtighed for den tilkommende Plante. Mellem Kor- nene af samme Hvedesort, som ere avlede i samme Aar og paa samme Jordsmon, finder man store og smaa Korn, og mellein begge atter nogle, som, naar man bryder dem over, vise en melet, medens andre vise en hornagtig Beskaffenhed; de ere faaledes meer eller mindre fuldkomment udviklede. Dette kom- mer deraf, at ikke alle Straaene paa samme Mark paa een- gang sætte Ax og Blomster, og at mange af dem sætte Fro, som i Modenhed er langt forud for andre; Froene af nogle Planter udvikle sig endog under ugunstigt Vestligt fuldkonmere end af andre. En Blanding Sædekorn, som ikke ere ens- formigt udviklede, eller som indeholde ulige store Mængder af Melstof,. Plantelim og uorganiske Stoffer, giver ved at saaes en Vegetation, der udvikler sig ligefaa uensformigt, som den tidligere, hvorfra den stammer. Styrken og Antallet as de Rodder og Blade, som danne sig under Spiringen, ftaaer i Henseende til deres kvælstosfrie Bestanddele i Forhold til Rigdommen paa Melstof i de Fro, af hvilke de fremkomme. Et paa Melstof fattigt Frokorn spirer paa samme Maade som et, der er rigere derpaa; men saalænge den forste Spire ikke har dannet ligefaa mange og ligefaa kraftige Blade og Rodder ved at optage Næring uden- fra, er ben Plante, der fremkom af det paa Stivelse rigeste Fro, i samme Forhold forud; dens Næring optagende Over- flade er fra forst af blevet starre, og dens Væxt ftaaer i For- hold hertil. Forkrøblet eller i sin Udvikling tilbagesat Fro giver for- krøblede Planter og yder en Afgrode, som for den storste Del viser den samme Karakter.