ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
192 Landbrug baseret paa Staldgjodning. Det er en af de vigtigste Opgaver for Landmanden, at Han lærer sin Mark noie at kjende og udfinder de for Plan- terne nødvendige Stoffer, som hans Mark indeholder i be- tydelig Mængde; det vil da ikke falde ham vanskeligt at vælge Planter, som fortrinsvis behove et Overskud af disse Stoffer til deres Udvikling. Den størst mulige Fordel vil Han Hente af sin Mark, nåår han veed, hvilke Næringsstoffer han skal tilfore den, for at tilvejebringe det rette Forhold til dem, som allerede ere tilstede i Overskud. To Marker, i hvilke Næringsstoffernes Sum er for- skjellig, medens deres relative Udbredelse i Jorden er den samme, ville give ulige store Afgroder, men i begge vil Forholdet imellem Kjerne og Straa være det samme. Et saadant Forhold finder f. Ex. Sted imellem Markerne i Oberbobritzsch og i Mäusegast. Udtrykker man den samlede Afgrøde af Kjerne og Straa i Oberbobritzsch ved K + a K, St, som er Afgrøden af Marken i Mäusegast 1^ K + 1| aK, St. Markerne paa begge disse Steder ere aabenbart dyrkede med stor Omhu og Dygtighed, og Jordblandingen er saa ens- formig, at man efter oveustaaendc Formel vil kunne beregne den ene Marks Kjerneafgrode, naar man kjender dens Straaaf- grødc saavelsom Kjerne- og Straaafgrøden af den anden Mark. Kartofler 1852. I hosstaaende Tabel ere Kartoffel- afgrøderne paa de fem forskjellige Steder i Aaret 1852 frem- stillede ved Længderne af de lodrette Linier. Kartoffelplanten henter sine Hovedbestanddele fra Mad- jorden og fra et noget dybere Jordlag end Rugen; de bundne Afgrøder angive disse Jordlags Beskaffenhed med større Nøi- agtighed end den chemiske Analyse kunde gjøre det.