Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjsdmng. 193 1852. Kartofler. Kunuersdorf. Mäusegast. Kötitz. Oberbobritzsch. Oberschöna. 50 40 30 20 10 I Markerne i Mäusegast og Kunnersdors havde de Nærings- stoffer, som Kartoffelplanten kunde optage, paa det nærmeste den samme Tæthed; i Kötitz var Tætheden -^ större; i Jorden i Oberbobritzsch var Afstanden imellem dem dobbelt saa stor som paa de to forstnævnte Steder, og ved Oberschöna var Tætheden igjen £ storre end i Oberbobritzsch. Den storste Kartoffelafgrode gav Marken i Kötitz. Kartoffel- plantens Hovedbestanddele ere Kali (i Knoldene) og Kalk (i den overjordiske Del); men en vis Mængde Kvælstof og Fosfor- syre er lige saa nodvendig for Kartoffelplantens som for Korn- planternes Udvikling, og Mængden af det optagne Kali og Kalk bestemmes væsentlig af den samtidige Optagelse af Fosforsyre og Kvælstof. Er der i Jordbunden Mangel paa en af disse Bestanddele, der, som det alt er bemærket, ogsaa ere Hoved- bestanddele i Kornsorternes Kjerne, saa vil Afgroden staae i Forhold til den Mængde af begge Stoffer, som er istand til at optages, og det største Overskud af Kali eller af Kalk vil være uden nogen Indflydelse paa Afgrødens Størrelse. Madjorden er langt rigere paa Fosforsyre og Kvælstof i Oberbobritzsch end i Kôtitz, medens Kartoffelafgrøden paa hint Sted kun udgjorde det halve af, hvad den var i Kötitz. Intet kan derfor være vissere, end at Marken i Ober- bobritzsch indeholdt langt mindre Kali eller Kalk i en saadan Tilstand, at de kunde optages, end Marken i Kötitz; og man 13