Agerbrugets Naturlove

194 Landbrug baseret paa Staldgjedning vilde meget let kunne paavise, hvilket af disse Stoffer Jorden manglede, ved at gjode dels med Kalk alene dels med Træaste (Kali og Kalk). Derimod kan man ikke af den ringere Kartoffelafgrode, som Marken i Kunnersdorf gav, slutte, at den var fattigere paa Kalk eller Kali end Marken i Kôtitz. Denne sidste inde- holdt, saaledes som den forudgaaende Rugafgrode viste, afgjort noget mere Fosforsyre og Kvælstof end Marken i Kunnersdorf; den storre Kartoffelafgrode i Kötitz kan derfor væsentlig Have været betinget af Jordbundens storre Rigdom paa begge disse Næringsstoffer. Selv om Marken i Kunnersdorf havde været endnu rigere paa Kali og Kalk end Marken i Kötitz, saa vilde den dog under visse Forhold have givet en ringere Kartoffelafgrode. Havre 1853. Havreplanten henter tildels sin Næring fra Madjorden, men naar Jordbunden tillader det, sender den sine Rodder langt dybere ned end Kartoffelplanten. Den be- sidder en storre Vegetationskraft end Rugen, og nærmer sig til Ukrudtsplanterne i Henseende til den Lethed, hvormed den tilegner sig sin Næring. Det er især den store Forstjel imellem Afgroderne af to lang- straaede Planter, der voxe ester hverandre paa den samme ugjodede Jord, som falder i Oinene ved Betragtningen af overstaaende Tabel. Marken i Kunnersdorf, som næst efter den i Oberbobritzsch gav den ringeste Afgrode af Rng, faavel i Henseende til Kjerne som til Straa, har i det tredie Aar i begge Henseender givet den storste Afgrode af Havre.